Astaxanthin: Fordele, Funktioner & Videnskabelig Forskning

Hvad er astaxanthin?

Astaxanthin er en karotenoid, som er et organisk pigment. Det er klassificeret som en xantofyl, som er klassen af gule pigmenter. Det gør det lignende den mere almindelig kendte beta-caroten, men alligevel er det strukturelt forskelligt. Det viser også forskellige kemiske og biologiske egenskaber, som har fået forskere til at studere denne forbindelses funktioner og bestemme dens effekter på forskellige tilstande.

Kilder

Astaxanthin er et naturligt forekommende rødt pigment fundet i flere forskellige mikroorganismer og organismer. Det findes i nogle mikroalger, herunder Haematococcus pluvialis. Det findes også i nogle gær, herunder Xanthophyllomyces dendrorhous. Astaxanthin findes i krill, rejer, hummere, laks, ørreder og flamingos. Da pattedyr, herunder mennesker, ikke kan synthetisere (producere) astaxanthin internt, skal de indtage det som en del af deres kost.

Antioxidans

Astaxanthin udviser kraftfuld antioxidativ aktivitet. Antioxidanter bekæmper effekterne af oxidation, den kemiske proces, hvor en molecyl eller atom stjæler elektroner fra en anden, hvormed den ændrer den kemiske sammensætning af hver. Oxidation forekommer på grund af eksogene (uden for kroppen) faktorer som miljøet og endogene (inde i kroppen) faktorer som metaboliske processer. Karotenoider, herunder astaxanthin, virker som antioxidanter på flere måder.

Singlet Ilt

Astaxanthin er i stand til at kvæle singlet ilt. Singlet ilt, selvom det ikke er en fri radikal, har et par elektroner, der spinder i modsatte retninger. Det gør det til en meget reaktiv, og derfor ustabil, forbindelse. Astaxanthin har evnen til at absorbere energien fra singlet ilt, afslappe det til dets grundtilstand (og dermed stabile tilstand) og derefter afgive det som varme uden nogensinde at ændre sin egen kemiske struktur.

Frie Radikaler

Frie radikaler er molekyler, der har et uparget elektron, og de fleste af dem er meget reaktive og derfor ustabile. Fordi de har et uparget elektron, vil de reagere med andre molekyler for at forsøge at vinde et elektron, men dette kan skade lipider (fedtstoffer), proteiner og DNA. Astaxanthin kan effektivt finde og reagere med disse frie radikaler, mens det forbliver stabilt.

Immunologiske Reaktioner

I dyreforsøg har forskere fundet, at astaxanthin har evnen til at forbedre produktionen af antistoffer. Det kan påvirke T-celler og T-hjælpeceller og forøge immunoglobulinniveauer. Forskning på dette område foregår stadig for at bestemme, hvordan astaxanthin kan bruges til at gavne forskellige sundhedstilstande.

Anti-karcinogener

Studier i dyr, herunder mus og rotter, antyder, at astaxanthin kan være effektiv i forebyggelse af kræft. Da dyr blev fodret med karcinogener (kræftfremkaldende agenser) sammen med astaxanthin, var der en reduceret kræftrate end i de dyr, der kun blev fodret med karcinogenerne. Denne funktion af astaxanthin kræver yderligere forskning, men giver et lovende fremtid.

Tilstande, der kan gavne

Med de diverse biologiske reaktioner, astaxanthin udløser, er der mange tilstande, der kan gavne af tilskud med astaxanthin.
Makuladegeneration og grå stær, som begge normalt bringes frem gennem processen af aldring, er knyttet til de kumulative effekter af lys-induceret oxidation. Astaxanthin og andre karotenoider er i stand til at reducere risikoen for begge tilstande.
Kransartærsygdom opstår på grund af atherosklerose, som er, når plaque bygger op i artærerne. Det antages, at oxidation af lavt-densitet lipoprotein (LDL) er det, der bidrager til atherosklerose. Derfor kan det være muligt, at antioxidanter som astaxanthin kan reducere risikoen for kransartærsygdom.
Der er bevis for, at oxidativ stress er en faktor i neurodegenerative sygdomme som Parkinsons og Alzheimers. Forskning udføres for at bestemme antioxidanters evne til at beskytte nervøst væv fra skade.