Kulhydrat-absorption: Placering og mekanisme i tyndtarmen

Mesten af kulhydrat-absorption sker i tyndtarmen — specifikt duodenum og proximalt jejunum. Her sker den endelige enzymatiske nedbrydning og transporter-mediated opptagelse.

Processen

1. Luminal fordøjelse: Pankreas-amylase + børstebord-enzymmer (sukrase-isomaltase, maltase-glukoamylase, lactase) bryder strength og disaccharide ned til monosaccharider: glukose, fruktose, galactose.
2. Transport over enterocyt-apikal membran:
   • Glukose + galactose: SGLT1 (Na⁺-glukose co-transporter) — aktiv, Na⁺-afhængig.
   • Fruktose: GLUT5 — faciliteret diffusion (Na⁺-uafhængig).
3. Udgang over basolateral membran: Alle tre via GLUT2 ind i portalblodet.

Hvad med fiber?

Udføjelige kulhydrater (cellulose, hemicellulose, pectin, resistent strength) passerer til tyktarmen → fermenteres af mikrobiota → kortkædede fedtsyrer (acetat, propionat, butyrat) → absorberes til tyktarm-sundhed og systemisk metabolisme.

Klinisk relevans

• Laktase-mangel: Udføjet laktose → osmotisk diarré, gasser, blæst.
• Glukose-galaktose-malabsorption (SGLT1-defekt): Alvorlig neonatal diarré.
• Fruktose-malabsorption (GLUT5-begrænsning): Almindelig; forårsager blæst, diarré ved eksces fruktose.

Effektiv kulhydrat-absorption afhænger af intakte børstebord-enzymmer og transporter – et molekylært fysiologisk mesterverk.