Forstå sondeføding: Typer, metoder og anvendelse

Hvad er en sonde?

Medicinsk enhed til levering af næring i flydende/pureret form. To hovedruter afhængig af varighed: nasal (kortvarig) og percutan (langvarig). Tre leveringsmetoder: sprøjte/bolus, pumpe, tyngdekraft.

Indikationer

Når patient ikke kan spise: fx efter ansigtskirurgi (kind/mund dækket). Næring (pureret mad / flydende formel med medicin/vitaminer/mineraler) levereres via sonde til GI-trakt.

Leveringsmetoder

• Bolus/sprøjte: Sprøjte til sonde, tyngdekraft levererer på fast schema.
• Tyngdekraft/drip: Formulapose til sonde, hænger på IV-stativ.
• Pumpe: Elektronisk enhed. Bruges ved jejunum-sonder for sikker levering til GI-trakt.

Sonderuter

• Nasal (nasofarynx): Fx nasogastrisk sonde.
• Percutan (hud): Fx jejunostomi-sonde.
• Placeret kirurgisk, radiologisk (røntgen/farvestof) eller endoskopisk (kamera/endoskop).

Nasoenterale sonder (nasal rute – 3 kategorier)

• Nasogastrisk (NG): Næse → pharynx → øsofagus → mave.
• Nasoduodenal (ND/postpylorisk): Som NG men passerer duodenum (tyktarm start). Overvinder gastrisk stase.
• Nasojejunalt (NJ): Som ND men passerer jejunum (tyktarm midte). Fastgjort ved næsen med kirurgisk tape.

Enterostomi-sonder (percutan – 2 kategorier)

• Percutan gastrostomi (PEG): Gjennem mavevæg. Internt ballon + ekstern fixator.
• Percutan jejunostomi (PEJ): I jejunum. Holdes med syning eksternt eller Dacron-manchet internt.