Dobhoff-rør vs. PEG: Valget af ernæringssonde

Når normal indtag ikke er mulig

Hvis en patient ikke kan opfylde sine nærvæskrav via munden, indsættes en ernæringssonde. De to mest almindelige typer er Dobhoff-røret (nasogastrisk/NG-rør) og PEG (perkutan endoskopisk gastrostomi). Valget afhænger af varighed, patientkomfort og klinisk billede.

Dobhoff-rør (NG-rør)

Placering: Gennem næsen, spiserøret og ned i maven. Kræver bekræftelse (røntgen/pH-måling).

Fordele: Hurtig, ikke-kirurgisk, billig, let at fjerne.

Ulemper: Ubehageligt ved længerevarende brug (halvstift rør irriterer næse/hals). Anbefales kun til kortvarig brug (typisk < 2–3 uger).

PEG-rør

Placering: Mindre kirurgisk procedure under endoskopi. Et rør med kamera føres ind via munden til maven; sonde placeres gennem et lille hudsnit direkte i maven.

Fordele: Meget mere behageligt, tillader større mobilitet, egnet til langvarig/bestående ernæring.

Ulemper:

• Risiko for infektion runt stoma (kræver omhyggelig sårpleje).
• Let øget risiko for aspiration (især ved nedsat bevidsthed/demens).
• Kræver kirurgisk indgreb og efterfulgt.

Fælles for begge

Begge typer kan anvendes til ernæringssvælg og visse flydende mediciner. Valget bør træfges i samarbejde mellem læge, ernæringssygeplejerske, patient og pårørende – med udgangspunkt i forventet varighed, patientpræferencer og komorbiditeter.