Mælk og kartoffel-diet: Myte eller virkelighed?
Både kartofler og mælk har næringssager – men "mælk-kartoffel-dieten" er mere hypotetisk end virkelig.
Kartofler: Misforstået stivelse
Eat Drink Better: "dårligt ry på grund af tilberedning". Stivelse, ikke grøntsag (tæller ikke i 5-om-dagen). Men: mellemstor kartoffel = 160 kcal, 4 g fiber, C/B-vitaminer, kalium, jern – *hvis* ikke fritørt/smør/fløde/bacon.
Kartofler til vægttab?
Højt GI (normalt modstridende) – men undtagelse: højt glutamat → hurtigere mæthed → appetitdæmpning. Kan være hjælpsomt trods GI.
Mælk-dieten: En fad
Weight-Loss-Professional: "Fad-diætter virker ikke". Radikalt at øge/reduere én komponent i balanceret kost er mistænkeligt.
Mælk i balanceret vægttab
ADA: kalkiumrig kost (3 portioner mælk/dag) understøtter sundt vægttab. Mælk fremmer fedttab + bevarer muskler. Udeluk mejeri helt → dårligt for knogler, kan gøre tab sværere.
Kan man leve af *kun* mælk + kartofler?
Cecil Adams (Straight Dope 2008): 8 lbs kartofler + 1 gallon mælk/dag dækker alle næringstoffer til gennemsnitlig ung mand – *undtagen* molybdæn. Uden molybdæn → koma. Irerne overlevede fordi de *også* spiste havregryn (rig på molybdæn).
Konklusion: Mælk + kartofler er sunde *del* af kost – ikke en komplet diet.
Vægtstyring
- Kolesterol og kammuslinger (scallops)
- Salatkost: Lav kalorier, høj mæthed – en bæredygtig strategi
- Hvor mange kalorier har kvindelige idrætsudøvere brug for?
- Fingermad til 12 måneders børn
- Æbleform vs. pæreform – Hvem taber hurtigst og hvorfor?
- Jordnødder vs. pistacienødder – næringssammenligning
- Sådan drikker du appelsinjuice efter træning for C-vitamin
