Agorafobi: Forståelse af angstforstyrrelsen

Agorafobi

Agorafobi er en angstforstyrrelse karakteriseret ved en intens frygt eller fortrædelse for at være i åbne rum, hvor det ville være vanskeligt eller pinligt at komme ud. Sådanne steder omfatter fly og busser. Dem med agorafobi kan være bange for at forlade hjemmet, og tilstanden manifesterer sig med intense fysiske symptomer på frygt og angst.

Definition

En fobi er en markant frygt for et objekt eller en bestemt type situation, der er urealistisk, når den sammenlignes med den mulige fare. De med fobier forstår og ved, at deres frygt er unpassende eller overdreven, men vil gøre hvad der er nødvendigt for at undgå objektet eller situationen. Mange mennesker er frygtende for visse situationer eller objekter, der gør dem ubehagelige. Dog har nogen med en fobi en forstyrrende frygt, dvs. at det påvirker deres daglige liv.

En social fobi er en intensiv, urealistisk frygt for sociale situationer, der kan involvere vurdering, eksponering eller fremmede mennesker. De med sociale fobier undgår situationer, hvor de kan blive kritiseret eller evalueret, og kan opleve intens angst og opføre sig unormalt. Det kaldes almindeligt social angstforstyrrelse.

Agorafobi betragtes som en specifik fobi, hvis det er begrænset til tre eller færre specifikke situationer (dvs. frygt manifesterer sig, når lidende besøger et af et par forskellige steder).

Symptomer

Agorafobi karakteriseres ved tendens til at undgå at gå ud, at blive hjemme i længere perioder, samt overdreven frygt for at være alene eller for ikke at have kontrol, mens man er offentligheden. Der er et stigende behov for at være afhængig af andre til at udføre husstandsbesorgelser, der kræver at man forlader hjemmet. Andre symptomer inkluderer alvorlig angst eller panikangreb, mens man er offentligheden, manifesteret ved rysten, hyperventilation, uro, hjertebanken, svimmelhed og sved. Der kan endda være kvalme, en følelse af magtesløshed eller som om kroppen eller verden er "ikke reel". I de fleste tilfælder foregår panikangreb agorafobi.

Diagnostiske kriterier

Psykologer og psykiatere diagnosticerer agorafobi baseret på specificerede kriterier i Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-IV-TR) udgivet af American Psychiatric Association. Alle betingelser skal være opfyldt for at nødvendiggøre en psykisk diagnose.

Agorafobi diagnosticeres uden panikforstyrrelse, hvis der er markant angst for at være i offentlige steder eller i situationer, hvor det ville være pinligt, hvis et panikangreb skulle opstå. Der må ikke være nogen tidligere historie med panikangreb eller forstyrrelse for denne diagnose. Bestemte situationer undgås eller udholdes med intens angst og bekymring for muligheden for et panikangreb. Agorafobi må ikke bedre forklares af nogen anden psykisk forstyrrelse som social fobi, eller en specifik fobi, der er begrænset til en type situation, som f.eks. an bord af tog. Ved social fobi er der en faktisk frygt for sociale situationer tilskriveligt gener over muligheden for at blive evalueret eller for at være i usædvanligt selskab.

Agorafobi med panikforstyrrelse er diagnostiserbar, hvis panikangreb er tilbagevendende og pludselige. De skal være helt uventede. Et af panikangrebene skal efterfølges af mindst 1 måneds bekymring for at have flere, eller bekymring for udfaldet af angrebene (at dø, miste kontrol osv.) eller en ændring i det daglige liv som følge af angrebene, især de, der påvirker beskæftigelse eller relationer. Panikangreb må ikke skyldes stofoverforbrug, medicin eller en medicinsk diagnose, og må ikke bedre forklares af en anden psykisk forstyrrelse som social fobi.

Panikforstyrrelse

Ifølge National Institutes of Mental Health diagnosticeres agorafobi i en tredjedel af tilfælde sammen med panikforstyrrelse. Panikforstyrrelse kendes af gentagne panikangreb, også kaldet "angstanfald". Et panikangreb er et pludseligt angreb af ekstrem bekymring, frygt og følelser af undergang. Disse angreb er også’accompagné af fysiske manifestationer som et bankende hjerte, besværet respiration, brystsmerter, kvalme, følelser af, at struben lukker sig og kvælse. Der kan være en intensiv frygt for at miste kontrol, da mange, der oplever panikangreb, tror, de skal have et hjerteangreb eller dø.

De, der lider af panikangreb, kan undgå situationer, hvor de måske ikke kan nemt slippe væk eller få hjælp, hvis et angreb opstår, eller de kan undgå situationer, hvor et angreb tidligere har opstået. Som følge heraf forårsager at være i offentlige steder, hvor mange mennesker sandsynligvis er – som supermarkeder, kollektivtrafik og kirker – intens angst og undgås så meget som muligt. Rejser er sandsynligvis meget begrænset, og i virkeligheden er lidendes nydelse af dagliglivet stort sat ned.

Uanset om agorafobi diagnosticeres med eller uden panikforstyrrelse, opleves paniksymptomer, når man er et sted, hvor det ville være vanskeligt eller pinligt at slippe væk.

Behandling

Typisk behandling for agorafobi med eller uden panikforstyrrelse består af kognitiv adfærdsterapi (KAT) og antidepressiv medicin. KAT involverer brug af eksponering for den frygtede situation. Fordi det er kendt, at de med panikforstyrrelse tenderer til at overreagere på legemessige sansationer, fremkalder terapeuten faktisk angstsansationer, mens han/hun lærer kontrolmetoder. Da dette demonstrerer, at legemessige sansationer kan skabes og kontrolleres, virker de mindre skræmmende. En anden slags eksponeringsteknik, der bruges til at behandle dem med agorafobi og panikforstyrrelse, fokuserer på at assistere en individ i at identificere tanker, der gør legemessige sansationer skræmmende. Terapeuten hjælper dem derefter med at udfordre de overbevisninger.

Almindelig foreskrevne medicin omfatter Paxil, Prozac, Tofranil og benzodiazepiner som Xanax. Det er vigtigt at bemærke, at medicin kun giver beskyttelse, mens de tages, da symptomerne vender, når de afbrydes.