Forståelse af Menneskets pH-værdier: Betydning og Helbredsimplikationer

pH-værdierne i den menneskelige kropp er direkte relateret til den normale metaboliske funktion af mange forskellige organsystemer. pH-værdierne i blodet og væv kontrolleres af et internt buffersystem og bør forblive på et ret konstant niveau. Sygdom og organskader kan opstå, hvis pH-værdierne i blodet forbliver for høje eller for lave i en længere periode.

pH

pH er et mål for syregraden eller basiciteten af blodet og væv i den menneskelige kropp. Det måles på en skala fra én til fjorten: syv anses for neutralt; ethvert tal under syv angiver surhed, og over syv angiver basicitet. Den normale blod-pH-værdi er mellem 7,35 og 7,45. Hvis værdien stiger til 7,6 eller falder til 7,2, indikerer dette et livstruende problem i kroppen. Det er vigtigt at vide, at pH-værdierne i urin, spyt og sved kan forskelle meget og påvirkes af tidspunktet på dagen, den mad vi spiser og miljømæssige faktorer, og kan ikke nødvendigvis indikere et helbredsproblem.

pH-kontrol

Vores kropp pålægger sig tre systemer for at hjælpe med at opretholde pH-niveauet i blodet og væv. De tre systemer er: blod- og vævbuffere, lungerne og nyrene.

Bikarbonat, protein og hemoglobin er buffere. Buffere binder sig til hydrogenioner, hvilket forhindrer hydrogenionerne i at ændre pH-niveauet af blod og væv.

Respirationssystemet er det vigtigste system til kontrol af normale pH-niveauer. Kulstofdioxid, som er syriskt, er et affaldsprodukt af ilt. Da ilt kræves af hver celle i kroppen, udskilles det konstant i blodet. Blodet transporterer kulstofdioxid til lungerne, hvor det udskilles under udånding.

Nyrene hjælper med at regulere bikarbonaterne og overskydende hydrogenioner i blodet. De genoptager de nødvendige bikarbonater og udskiller de overskydende hydrogenioner.

Acidose/Alkalose

Acidose opstår, når blodet har en forøget mængde syrer, og pH-værdierne falder under 7,35. Alkalose opstår, når blodet har en forøget mængde baser, og pH stiger over 7,45. Acidose og alkalose er ikke sygdomme, men er indikative af et problem i kroppen. Der findes to specifikke klasser af acidose/alkalose: metabolisk og respiratorisk.

Metabolisk Acidose/Alkalose

Metabolisk acidose opstår, når kroppen producerer en overmængde af organiske syrer, når en syre indtages, eller når nyrene ikke fungerer korrekt. Metabolisk acidose forårsager kvalme, opkastning og træthed. Mennesker med mild metabolisk acidose kan også have ændringer i respirationen, hurtigere og dybere åndedrag. Disse symptomer vil progressivt forværres og til sidst føre til chok, coma og død.

Metabolisk alkalose opstår, når kroppen mister for meget syre, såsom mavesyre tabt under opkastning, eller har for meget bikarbonat i blodet. Nyreproblemer kan også føre til metabolisk alkalose. Metabolisk alkalose forårsager irriterbarhed, muskelkramper og muskelrystelser.

Respiratorisk Acidose/Alkalose

Respiratorisk acidose skyldes en ophobning af kulstofdioxid i blodet. Dette er et resultat af nedsat lungfunktion, som kan forårsages af emfysem eller kronisk bronchitis, neurologiske og neuromuskulære sygdomme, der påvirker brystkassens muskler, samt stofoverdosis af medicin eller alkohol. Respiratorisk acidose forårsager hovepine og søvnighed, som hurtigt kan føre til stupefaktion og coma.

Respiratorisk alkalose opstår, når kroppen hyperventilerer (åndes for hurtigt), og udænder for meget kulstofdioxid fra blodet. Dette kan ske ved ekstrem angst, smerte, feber og overdosis af acetylsalicylsyre. Respiratorisk alkalose kan forårsage svimmelhed; dog retter det sig normalt med vendelse til normal åndedrag.