Insulin: Hovedregulator af blodsukker-homeostase

Insulin er et anabolt peptidhormon, der udskilles af pankreas β-celler. Det fungerer som primær regulator af glukose-homeostase og orkestrerer lagring og udnyttelse af energinæringsstoffer efter en måltid.

Fysiologisk sekvens af insulin-effekt

1. Måltidsindtag → Glukoseabsorption → Portal cirkulation → Pankreas.
2. β-celle registrering: Glukose indgår via GLUT2-transporter → glykolyse øger ATP/ADP-forhold → lukning af K_ATP-kanaler → membran-depolarisation → Ca²⁺-indstrømning → ekstocytose af insulin-granuler.
3. Insulin-receptor signalering: Insulin binder sin receptor tyrosinekinase (IR) → aktiverer IRS/PI3K/Akt-bane → udløser GLUT4-translokation i muskler og fedtvev → glukoseoptag.
4. Lever-effekter: Fremmer glycogensyntese og glykolyse; hæmmer glykoneogenese og glycogenolyse.
5. Lipid- og proteinometabolisme: Stimulerer lipogenese, hæmmer lipolyse; forbedrer proteinsyntese.

Patofysiologi af Diabetes Mellitus

• Type 1 DM: Autoimmun ødelæggelse af β-celler → absolut insulinmangel.
• Type 2 DM: Insulinmodstand kombineret med relativ insulinmangel.
• Insulinmodstand: Forstyrret signalering → kompensatorisk hyperinsulinæmi → eventuel β-celle-udsigtelse.

Terapeutiske insulinpræparater

• Hurtigvirkende analoger (lispro, aspart, glulisin)
• Kortvirkende (regulært insulin)
• Mellemlangvirkende (NPH)
• Langvirkende analoger (glargin, detemir, degludek)
• Præ-blandede formuleringer

Det terapeutiske mål er at efterligne det fysiologiske mønster af basal og prandial insulinsekretion.