|  | Sundhed og Sygdom >  | Sundhed | Ernæring

Antistoffer i blodplasma: Typer, funktioner og klinisk betydning

Hvad er plasmaantistoffer?

Antistoffer er proteiner, der kender igen og binder til fremmede antigener (som nøgler i låse). De cirkulerer i plasmaet, klare til at forsvare. Kroppen producerer dem mod egne (DNA-bestemte) antigener og mod fremmede antigener fra graviditet eller blodtransfusioner.

Naturlige antistoffer (ABO-systemet)

Karl Landsteiner opdagede, at antistoffer findes i modsætning til egne antigener:

  • Blodtype A → anti-B i plasma
  • Blodtype B → anti-A i plasma
  • Blodtype O → anti-A og anti-B
  • Blodtype AB → ingen anti-A/B

Ved transfusion binder antistof til donorcelles antigen → celle hæmolyseres/fjernes.

Stimulerede antistoffer

  • Graviditet: Mor kan danne antistoffer mod fostrets fremmede antigener. Klassisk: Rh-negativ mor + Rh-positiv foster → anti-D (anti-Rh). Forebygges med Rh-immunoglobulin i uge 28 og efter fødsel (American Pregnancy Association).
  • Blodtransfusion: Udsætter for fremmede antigener → antistofdannelse. Hundreder af sådanne antistoffer kendt (Landsteiner m.fl.).

Andre antistoffer

Ikke alle plasmaantistoffer relaterer sig til blodtyping. Antistoffer dannes også mod virus, allergener, og kan indikere infektioner (fx HIV). Kunstigt fremstillede antistoffer bruges til vacciner og terapi.

Ernæring