Blødende kirsebærangiom – førstehjælp, behandling og hvornår læge skal indgribe

Et kirsebærangiom (senil angiom, Campbell de Morgan spots) er en godartet vækst af udvidede kapillærer (små blodkar) i huden. De vis som små, lyserøde til mørkerøde/purpurne pletter (1-5 mm), ofte på torse, arme, skuldre. De dukker typisk op efter 30 års alder og øges med alderen. De er **ikke farlige**, men kan bløde stærkt ved traume (rids, klip, sved).

Førstehjælp ved blødning – trin-for-trin

1. Ro og tryk: Sæt dig/lig ned. Tryk **fast, jævnt tryk** med en **ren kompress/gazepude/rent håndklæde** direkte på angiomet.
2. Tid: Hold trykket **uafbrudt i 15 minutter**. **IKKE** tjek undervejs – det forstyrrer koagulation. Brug en timer.
3. Efter 15 min: Slip *forsigtigt* trykket. Hvis blødningen er stoppet: rens omkring (ikke *på* såret) med fysiologisk saltvand eller clorhexidin 0,5 % (fx Klorhexidin). Påfør evt. tyndt lag antibiotika-salve (Fucidin/Fucidine) og dæk med plaster/gaze.
4. Hvis blødningen fortsætter: Genoptag tryk i 15 min. Gentag max 2 gange. Stopper det **ikke** efter 45 min samlet tryk: **Ring 112 / akutmodtagelse**.

Hvad du IKKE skal gøre

• **Pille/prikk** i angiomet – risiko for infektion, ar, forverret blødning.
• Lægge **is** direkte på huden – vævsskade.
• Bruge **blodstillende pulver/penne** (fx QuikClot) uden lægeanvisning – kan forårsage reaktioner.
• Fjerne skorp selv – den beskytter såret.

Medicinsk behandling (ved gentagne blødninger / kosmetisk gener)

Hvis et angiom bløder ofte, smerter, eller er kosmetisk generende, kan en **hudlæge** tilbyde:

• Elektrokoagulation / Hyfrektion: Fin nåle-elektrode forbrænder/koagulerer karret. Hurtigt, lokalanæstesi, lille skorpe → heling på 1-2 uger. Standardbehandling.
• Laser (PDL - Pulsed Dye Laser / KTP / Nd:YAG): Målretter blodkarret selektivt. Meget præcist, minimal ar-risiko. Flere sessioner muligt. Dyrere.
• Skærelse (shave excision / ellipe excision): Fjernes under lokalanæstesi. Sutur kræves ofte. Lav ar-risiko ved god teknik. Histologisk undersøgelse mulig (men sjældent nødvendig).
• Skleroterapi: Injicere skleroserende middel (fx etoxisklerol) i angiomet. Mindre almindeligt til små lesioner.

Forebyggelse af blødning

• Undgå tætte/tøj der riber præcis der, hvor angiomet sidder.
• Vær forsigtig ved barbering/epilation – brug elektrisk rakapparat eller vær ekstra forsigtig med kniv.
• Hold huden velplejet (fedtcreme) – tør hud revnes lettere.
• Solbeskyttelse – UV kan forøge antallet/størrelsen over tid.

Hvornår skal du kontakte læge/hudlæge?

• Blødning stopper ikke med tryk (se ovenfor).
• Angiomet vokser hurtigt, skifter farve (mørkbrun/sort), får uregelmæssig kant – **udsættes for at udelukke melanom** (selvom kirsebærangiomer næsten aldrig udvikler sig til kræft).
• Tegn på infektion: øget rødme, varme, sved, pus, feber.
• Smerter, kløe, udslæt omkring.
• Mange nye angiomer pludseligt (kan være tegn på leverlidelse/andrendokrin forstyrrelse – Leser-Trélat tegn, men meget sjældent).

Kost / livsstil

Ingen bevis for, at kost ændrer kirsebærangiomer. Generel hudsundhed: drik vand, spis antioxidanter (bær, grøntsager), undgå rygning, moderat alkohol.