Historien om blodprøver: Fra ukendte blodtyper til moderne screening

Tidlige transfusioner – en lodtrækning

Før 1900 forstod man ikke blodtyper. Første transfusion 1665. Ofte gik det galt: modtagers immunsystem afviste donorblod, og læger kunne ikke forklare hvorfor. Udstyr var primitivt – nogle gange bare rør direkte fra donor til patient.

Landsteiners gennembrud (1901–1902)

Karl Landsteiner opdagede A, B og O (oprindeligt C) blodtyper. Kolleger tilføjede AB. Han viste, at immunsystemet laver antistoffer mod fremmede blodtyper – afgørende for sikre transfusioner. Nobels pris i 1930.

Rh-faktor og sikre transfusioner (1939)

Landsteiner opdagede Rh-faktoren (positiv/negativ), det andet store gennembrud. Nu kunne man matche både ABO og Rh – grundlag for dagens blodbank-screening.

Screening for blodbårne sygdomme

• 1971: Hepatitis B
• 1985: HIV
• I dag: Syfilis, hepatitis C, West Nile-virus mv.

Blodprøver bruges også diagnostisk til anæmi, diabetes, malaria osv.

Ægteskabslicens og præmaritale tests (1930'erne–40'erne)

Obligatoriske tests for syfilis og rubella (røde hunde) for at beskytte ægtefæller og foster. Rubella er farlig for foster, men mild for voksne. Nogle stater kræver stadig blodprøve før ægteskab.

I dag

Blodprøver er et hjørneflue i forebyggelse, diagnostik og sikker transfusion. Udviklingen fra "gæt og håb" til præcis screening har reddet millioner af liv.