Kognitiv adfærdsterapi (KAT) til depression og lav selvværd: en omfattende guide

Hvad KAT indebærer

KAT bygger på overbevisningen om, at vores tanker – og ikke eksterne situationer eller mennesker – får os til at føle og opføre os, som vi gør. Derfor kan vi ved at ændre vores tanker først, positivt påvirke vores følelser og reaktioner uanset hvad der sker omkring os.

Det, der adskiller KAT fra andre former for terapi, som psykoanalyse eller human-eksistensiel, er, at det er specifikt målrettet og kortsigtet. I modsætning til psykoanalyse, som kan vare i år, gennemsnitlige KAT kun 16 sessioner, ifølge National Association of Cognitive-Behavioral Therapists. En af grundene til, at varigheden er så kort, er, at KAT gør brug af regelmæssige hjemmeopgaver. For eksempel kan du i terapeutens kontor øve, hvordan du står op til din chef, og så sætte det i praksis på kontoret næste dag.

Kognitiv adfærdsterapi indebærer kognitiv restrukturering og adfærdsmæssig aktivering. I restruktureringsaspektet hjælper terapeuten patienten med at genkende tanke-mønstre forbundet med depression eller lav selvværd, og så arbejder de sammen for at ændre dem. Sådanne tanke-mønstre kan inkludere "Jeg er ikke god nok," "Alle hader mig" og "Hvorfor bother? Jeg vil fejle alligevel." Adfærdsmæssig aktivering indebærer at opmuntre patienten til gradvist at genoptage behagelige aktiviteter, noget, som depressive ofte lader falde, fordi de tænker "Hvad er pointe?" På denne måde lærer patienter at tænke anderledes, samtidig med at de sætter teori i praksis på daglig basis gennem hjemmeopgaver. En måde at gøre det på er gennem rollegemmer, hvor terapeuten optræder som patientens ægtefælle eller forælder eller ven, mens patienten øver at udtrykke sig selv; en gang hun er tryg ved at stemme sine følelser og tanker i kontoret, prøver hun det hjemme.

Filosofi bag KAT

Kognitiv adfærdsterapi bygger på stoisk filosofi, en gammel græsk filosofi, der hævder, at mennesker bør styre deres følelser – fra elation til vrede – for at opnå overordnet fred og dermed tilfredsstillelse. Fra denne filosofi lærer KAT-terapeuter, at uanset om du overreagerer på et problem, er det stadig der, så i stedet for at tilføje til problemet med dine forhøjede følelser, lærer du at forblive rolig. På denne måde er du bedre i stand til at håndtere det oprindelige problem.

KAT bruger også den sokratiske metode, som er simpelthen brugen af spørgsmål, navngivet efter den græske filosof Socrates. Med denne metode stiller KAT-terapeuter deres patienter mange spørgsmål for at opnå en dybere forståelse af deres sind og af situationen. De lærer også patienter at stille sig selv spørgsmål, som "Hader han virkelig mig? Hvorfor ville han vil skade mig?"

Overordnet bygger KAT på princippet om, at adfærd og reaktioner er lært og derfor kan af-læres. Denne terapi-form er mere end bare "taleterapi" – den gør brug af regelmæssige hjemmeopgaver for at øve teknikker lært fra terapeuten i ens daglige liv. For folk, der lider af depression eller lav selvværd, tilbyder kognitiv adfærdsterapi en ret succesfuld spor.