Ernæring & Skolepræstation: Hvordan Spisevaner Påvirker Elevsucces

Vigtigheden af god ernæring

Vigtigheden af god ernæring i elevpræstation strækker sig ud over standardiserede testresultater og en elevs evne til at koncentrere sig i historieklassen. God ernæring og fysisk aktivitet er livsvigtige for et individ's langsigtede succes i samfundet. Likevel er et individ ikke født med en uddannelse eller en sund livsstil; derfor skal børn betinges på gode sundhedspraksisser. At styrke gode ernæringsmæssige værdier og fysisk aktivitet i de tidlige barndomsår kan dramatisk forbedre en persons sundhed, uddannelse og resultater vedrørende sundhedsrisikoadfærd.

Overvægt

I 2002 studier foreslog, at uden intervention kunne barndomsfedme være så høj som 50 % ved 2025 (International Obesity Task Force). Barndomsfedme kan føre til Diabetes Type II, ledproblemer, astma og en række andre sundhedskomplikationer. Ifølge akademisk præstation viser overvægtige elever lavere præstationsresultater, højere fravær og er nødt til at gentage klasser på grund af lav præstation. Desuden hindrer fedme social interaktion, muligvis fører til mental sundhedsinstabilitet. Fedme er en epidemi og kan negativt påvirke et barns uddannelsesmæssige oplevelse og livslange mål.

Dårlig Ernæring

I 2009 CDC Youth Risk Behavior Survey (Centers for Disease Control and Prevention) rapporterede kun 22,3 % af gymnasieelever at spise frugter og grøntsager fem eller flere gange om dagen under de foregående syv dage. Denne statistik er en af mange, der repræsenterer trenden i negative spisevaner, der fører til vitaminmangel og vægtproblemer blandt unge. I klassrumskonteksten er kostmæssige ubalancer forbundet med dårlig adfærd og dårlig skolepræstation. En af de mere genkendelige vitaminmangler, anæmi (jernmangel), reducerer et barns evne til at fokusere og forårsager træthed samt iritation. I sin tur har anæmiske børn tendens til at have lavere ordforråds- og læseresultater.

Langsigtet Usund Livsstil: Gymnasium

Ernæring ændrer skolepræstation under de formative år og kan forringe et barns funktion og præstation. Usunde spisevaner og mangel på fysisk aktivitet er kendt som bidragende faktorer i mange adfærdsmæssige problemer, som, hvis de forbliver ubehandlede, har potentialet til at resultere i alvorlige komplikationer. En 2009 landsdækkende undersøgelse viste, at et stort antal gymnasieelever bruger usunde metoder til at tabe eller opretholde vægt. Undersøgelsen fandt ud af, at under de 30 dage før undersøgelsen gik 10,6 % af eleverne uden mad i 24 timer eller mere; 4,0 % havde opkastet eller taget lakskostmidler for at tabe vægt; og 5,0 % havde taget slanepiller, puldre eller væsker uden læges råd (CDC Youth Risk Behavior Survey).

Langsigtet Usund Livsstil: Universitet

En separat 2010 UK Student Health Group undersøgelse vedrørende sundheden og velværet af universitetsstuderende foreslog, at forholdet mellem alkohol-binge-drikke og dårlig skolepræstation observeret blandt universitetsstuderende kan fungere invers til det vist blandt høje aktivitetsniveauer, selvværd og god skolepræstation. Yderligere ved at understrege effekten af denne observation fandt en 2009 studie af Cognitive Neurosciences Research Unit i Belgien den første direkte bevis for, at kortsigtet binge-drikke kan generere åbenlyst cerebrale dysfunktion, der ikke kan opdages af adfærdsmæssige mål alene. I et 2005 landsdækkende repræsentativt stikprøve af college- og universitetsstuderende i USA blev alkohol brug vurderet som en af de top 10 hindringer for studerendes skolepræstation (ACHA-NCHA). På lang sigt forstyrrer usund adfærd en studerendes uddannelse og et individskvalitet af liv. Måske den mest chokerende faktum er, at hvis ingen handling tages for at forbedre kost og fysisk aktivitet, vil levetidsforventningen for nogle børn født efter år 2000 kun være halvdelen af deres forældres levetidsforventning.