Glukose-absorptions-kinetik: Beregning af maksimal molar optagelseshastighed

Maksimal tyndtarm-glukose-absorptions-kapacitet

Menneskelig tyndtarms glukose-absorption topper ved ca. 120 g/time. Dette repræsenterer den kombinerede kapacitet af SGLT1 (aktivt, Na⁺-afhængigt, lav kapacitet/høj affinitet) og GLUT2 (faciliteret, høj kapacitet/lav affinitet, rekrutteret ved høje luminale koncentrationer).

Molar beregning

Glukose (C₆H₁₂O₆) molær masse = 180,16 g/mol.

$$ \text{Molar hastighed} = \frac{120 \text{ g/t}}{180,16 \text{ g/mol}} = \mathbf{0,666 \text{ mol/t}} $$

Fysiologisk kontekst

• Dette er maksimal kapacitet under optimale betingelser (høj luminal [glukose], sund slimhinde, intakt overfladeareal).
• Typisk blandet-måltid-absorption: ~30–60 g/t.
• SGLT1 mætter ved ~60 g/t; GLUT2-translokation (via PKC-βII-bane) muliggør ekstra flux.
• Overstige kapacitet → osmotisk diarré (kulhydrat-malabsorption).

Kliniske og sports-mæssige anvendelser

• Udholdenheds-ernæring: 60–90 g/t kulhydrat (glukose:fruktose 2:1 eller 1:0,8) udnytter dobbelt-transportører (SGLT1 + GLUT5) for at overstige glukose-grænsen.
• Kort-tarm-syndrom: Reduceret absorptions-overflade → lavere kapacitet; guider oral rehydration/føde-formulering.
• Dumping-syndrom: Hurtig mave-afgang overvælder absorption → osmotisk skift, hypoglykæmi.