Androstendion: Historie, virkning og sikkerhed

Oprindelse

Androstendion ("andro") opdaget 1935. I 1950'erne teoretiserede forskere, at kroppen kan omdanne det til testosteron. Som DHEA er det en prohormon – men kun ét kemisk skridt fra testosteron (DHEA kræver to). Findes i planter (skovfyr) → klassificeret som kosttilskud. Tyske atleter brugte det fra ~1980. Populært blandt bodybuildere.

Indførelse på US-markedet

• 1996: Kemiker Patrick Arnold lancerer andro som OTC muskelprodukt.
• Bredt brug i MLB (Major League Baseball).
• Mest kendt bruger: Mark McGwire (rekord-homeruns 1998, indrømmet brug).
• 2003: Enorme salg til Arnolds firma Proviant Technologies.

Anabolic Steroid Control Act 2004

2004: Føderal lovgivning tilføjede andro til listen over kontrollerede anabole stoffer/prohormoner. Besiddelse = forbrydelse. Ikraft fra 20. jan 2005.

Udbredt forbud

• FDA forbudte salg april 2004: signifikante helbredsrisici (som ved steroider).
• 2008: WADA (Verdens Anti-Doping Agentur) satte andro på forbudsliste – "bør begrænses til medicinsk begrundede indicationer".
• I dag forbudt i næsten alle atletiske begivenheder.

Dårligt rykte – medicinske bekymringer

Begrænset data om bivirkninger, men tidlig forskning rejser røde flag:

• Øget risiko: lever-, bryst-, pankreaskræft; hjertesygdomme; mandlig brystudvikling; infertilitet/impotens; agressiv adfærd/akne; tidlig hårtab; nyreskade.
• Nogle læger spørger om andro overhovedet øger testosteron.