Peristaltik: Hvordan muskelkontraktioner bevæger mad gennem fordøjelsessystemet

Peristaltik: Motor i fordøjelsestransport

Peristaltik er den koordinerede, ufrivillige bølge af glat muskelkontraktion, der driver luminalt indhold gennem fordøjelsestraktten.

Mekanisme

1. Cirkulær muskelkontraktion bag bolus forsmaller lumenet, presser indhold fremad.
2. Longitudinal muskelkontraktion foran bolus forkorter segmentet, modtager bolus.
3. Enterisk nervesystem (ENS): Myenterisk (Auerbachs) plexus koordinerer bølgen via interneuroner, kolinerge (eksitatoriske) og nitrergiske/VIPergiske (inhibitoriske) motorneuroner.
4. Pacemaker-aktivitet: Interstitielle Cajal-celler (ICC) genererer langsomme bølger, der sætter basalt elektrisk rytme (BER): mave 3/min, duodenum 12/min, ileum 8/min, tyktarm 3–12/min.

Regionale variationer

• Strupe: Primær peristaltik (sluge-initieret) og sekundær (distension-initieret). Stræk-muskel proximalt, glat distalt.
• Mave: 3/min langsomme bølger; peristaltiske bølger fra midten af kroppen til pylorus (3–4/min). Malmer og sigter chymus.
• Tyndtarmen: Segmenterende kontraktioner (blanding) + migrerende motorisk kompleks (MMC) fasten-bølger hver 90–120 min.
• Tyktarmen: Haustrael rystning, masse-bevægelser (1–3/dag) udløst af gastrocolisk reflex.

Klinisk relevans

• Dysmotilitet: Gastroparese (diabetes, post-viral), intestinal pseudo-obstruktion, kronisk forstoppelse.
• Prokinetika: Metoklopramid, domperidon, erythromycin, prukaloprid forbedrer peristaltik.
• Ileus: Lammelse af peristaltik (post-op, elektrolyt-ublance, medicin).

Peristaltik transformerer fordøjelsestraktten fra et passivt rør til en aktiv transportør, essentielt for fordøjelse, absorption og afføring.