Hvordan fasting påvirker kroppens proteinforbrænding

Kroppens energikilder under fasting

Når kroppen løber tør for brændstof, prioriterer den først glykogen – sukkerpolymerer gemt i lever og muskler. Disse depoter holder typisk i 18–24 timer. Herefter skifter metabolismen over til fedtforbrændning, hvor fedtsyrer omdannes til ketonlegemer, som hjernen kan bruge som energi.

Proteins rolle ved langvarig fasting

Protein er kroppens sidste energireserve. Under normal forbrug er proteinsyntese og -nedbrydning i balance. Ved langvarig fasting bryder lever proteiner ned til aminosyrer, fjerner aminogrupper (som bliver til urea) og sender de resterende kuldstofskelle ind i citronsyrecyklusen for at producere glukose til hjerne og væv.

Faser i fastingens metabolisme

• 0–24 timer: Glykogen er primær energikilde.
• 1–8 dage: Fedt bliver hovedbrændstof; proteinomstilling stiger gradvist.
• Over 8 dage: Hvis fedtdepoter udtømmes, begynder kroppen at bryde ned essentielle proteiner fra bl.a. hjerte- og levermuskulatur – en livstruende situation.

Måling af proteinomstilling

Da proteinnedbrydning øger urinstofproduktion (kvælstofudskillelse), kan man bruge urinprøver som indikator på, hvor hurtigt proteiner metaboliseres. Kortvarig fasting (op til nogle dage) påvirker sjældent essentielle proteiner alvorligt.