Type 1 diabetes' virkning på celler og metabolisme: Fra blodsukker til organskade

Cellulær skade ved højt blodsukker

Når blodglukose er forhøjet længere tid, binder glukose kovalent til proteiner (glykation). Dette ændrer proteiners struktur/funktion:

• Kollagen i blodkar → tykkere, mindre elastiske arterier → nedsat blodgennemstrømning og ilttransport.
• Hæmoglobin (HbA1c) – måler gennemsnitligt blodsukker seneste 3 mdr.

Mikrovaskulære komplikationer (små kar)

• Øjne: Retinopati, grå stær, blindhed.
• Nyrer: Glomerulær skade → proteinuri → nyresvigt.
• Nerver (perifer neuropati): Følelsesløshed fødder/ben → sår, infektion, amputation.

Metabolske forandringer

Uden insulin kan glukose ikke ind i celler. Kroppen skifter til fedt- og proteinforbrænding:

• Ketoneproduktion → risiko for ketoacidose.
• Markant vægttab (fedt + muskelmasse).
• Organer skades trods "god" vægt – det er *katabol krise*, ikke sund vægtreduktion.

Blodsukkerkontrol: Nøglen til forebyggelse

• HbA1c-mål typisk < 53 mmol/mol (7 %) – individuelt justeret.
• Lav HbA1c = lavere risiko for vævs- og cellskade.
• Moderne teknologi (CGM, pumper, algoritmer) gør tættere kontrol mulig med færre hypos.

Type 1 diabetes er en systemisk sygdom – enhver celle påvirkes af glukosegiftigheden. Daglig omhu giver livslang gevinst.