Nøjagtighed af ELISA HIV-test: Sensitivitet, specificitet og prædikativ værdi

ELISA/EIA – Primær screening for HIV

Testen påviser antistoffer, kroppen producerer mod HIV (B-celler). Mest anvendt på blod, men hurtigteste på spyt/urin findes. Nøjagtighed vurderes på flere måder: testens evne til at finde syge/raske, og tillid til pos/neg resultater.

Sensitivitet (sand-positiv rate)

Ifølge Medical Management of HIV Infection (Bartlett): 99,3–99,7 %. Af 1000 HIV+ tester 993–997 positive (3–7 falsk-negative). Fjerde generations-test (kombineret antigentest) viser 100 % sensitivitet (Transfusion Medicine 2009).

Specificitet (sand-negativ rate)

Mindst 99,7 % (CDC-studier 1980'ere, bekræftet senere). Af 1000 HIV-negative tester mindst 997 negative (≤3 falsk-positive). Fjerde generation: 99,91–99,97 % (ca. 5 falsk-positive pr. 10.000).

Positiv prædikativ værdi (PPV)

Afhænger af forekomst i populationen. Lav forekomst → lavere PPV. NYJM 1988: ca. 1 falsk-positiv pr. 135.000 i lavprævalens befolkning. Fjerde generation forbedrer yderligere.

Negativ prædikativ værdi (NPV)

Også afhængig af forekomst. Høy forekomst → lavere NPV. J Infect Dis 1993: ~0,3 % falsk-negative ved 30 % prævalens. NYJM 1991: ~0,001 % ved lav prævalens (bloddonorer). Fjerde generation opdager 7 gange flere tilfælde ved meget lave antistoftniveauer.

Vigtige overvejelser

• Vinduesperiode: Tidligere infektion, før antistoffer er dannet (flere uger). Nyere generationer mere følsomme.
• Screening ≠ diagnostik: Positiv ELISA følges af gentagen ELISA + Western blot. Ved usikkerhed: RNA-test.