Test og diagnostik af søvnapnø: Hjemmetest vs. laboratoriestudie (polysomnogram)

Søvnapnø diagnosticeres ved et søvnstudie, der analyserer åndedrætsmønstre. To hovedtyper: hjemmetest og laboratoriestudie (polysomnogram).

Hjemmetest

Egnet til patienter med høj sandsynlighed for søvnapnø uden betydelige hjerte/lungesygdomme. Patient sætter udstyr på (ånde, ilt, puls) og sover i egen seng. Billigere, mere behageligt, men giver mindre data.

Laboratoriestudie (Polysomnogram)

Mere detaljeret: overvåger ånde, ilt, puls, hjernebølger (EEG), øjenbevægelser (EOG), benbevægelser. Diagnosticerer også andre søvnforstyrrelser (fx periodiske benbevægelser). Dyrere, flere sensorer, sover i laboratorium.

Fordele/ulemper ved hjemmetest

• Fordele: Billigere, færre sensorer, egen seng.
• Ulemper: Mindre info, kun søvnapnø, ikke til hjerte/lungesyge.
• Hvis hjemmetest er negativ, men læge mistænker søvnapnø → lab-test alligevel.

"Split-night" studie i laboratorium

Hvis søvnapnø findes i første halvdel af natten, kan CPAP-behandling (positiv luftvejstryk) startes samme nat – optimerer indstillinger til hjemmebrug.

Andre tests

• Oximetri (iltmåling) alene: Ikke tilstrækkeligt – mange med søvnapnø har normalt ilt.
• Multipel søvnlatens-test (MSLT): Dagtidstest for søvnighed/narkolepsi.
• Actigrafi: Armbåndsur der måler vågen/søvn-cyklusser (cirkadiansk rytme).

Blodprøver

Ingen specifik blodprøve til søvnapnø. Men relevanter ved differentialdiagnostik: TSH (hypothyreose simulerer søvnapnø), ferritin (rastløse ben → jernmangel).