Ketogen diæt og hjernekræft: En 80-årig behandling genopdaget

Den ketogene diæt (lavt karb, meget højt fedt) fra 1924 (Otto Warburg, Nobelpris) blev opdaget som anfaldsbehandling hos børn. Da antikonvulsiva kom, gik den i glemme – men genintroduceret til børn uden medicin-effekt. Nu undersøges den som kræftbehandling – i tidlige faser.

Kostens sammensætning

Ligner Atkins (lavt karb), men *begrænser også protein* til minimum for muskler, bindevæv, hormoner, enzymer. Hovedkomponent: **fedt**. Kræver streng overvågning af pleje/læger. Modificeret Atkins (lavere karb end oprindelige 20g/fase 1) også effektiv mod anfald – ikke rettet mod vægttab.

Mekanisme mod anfald: Ketose

Hjernen skifter fra glukose til ketonlegemer (fedtstofskiftets biprodukt) som brændstof. Kræver flere mitokondrier (celle-motorer) → stabiliserer hjernen, forhindrer over-udladning af neuroner → færre anfald.

Mekanisme mod kræft: Suktdeprivation

Hjernen trives på ketoner. Kræftceller *kan ikke* bruge ketoner – de har ingen mekanismer til at bryde dem ned. Kræftceller har brug for sukker til at vokse/dele. Uden sukker → de dør eller stopper vækst. Ketogen diæt begrænser *alle* karb (bliver til sukker) + protein (kan blive til sukker). Fedt → kun lille del (glycerol) → sukker. *Sukkerfri men ikke karb-begrænset* diæt virker ikke – karb+protein → sukker.

Klinisk prøve (Würzburg, Tyskland, 2007)

Første kliniske forsøg. Hospitalet anbefaler fortsat til avanceret kræft. Nogle patienter døde/brød af (ingen slik). Men *alle 5 der fuldførte* havde positive resultater: kræftvækst bremset/stoppet, nogle svulster krympede. Lægerne ser fortsat positive resultater.