Cavemandieten (Paleo): Fordele, ulemper og bivirkninger

Hvad er cavemandieten?

Paleo-diætet bygger på antagelsen om, at vi bør spise som vores forfædre for 2,5 mio.–10.000 år siden. Alle forarbejdede fødevarer, moderne landbrugsprodukter (korn, bønner, mejeri) og raffineret sukker udelades. Fokus: friske grøntsager, frugt, græsfedet kød, vildt fisk, rå nødder. Nogle versioner udelukker også kartofler.

Positive bivirkninger

Mindre forarbejdet mad = færre kemikalier, tilsætningsstoffer og tomme kalorier. Forarbejdede fødevarer er ofte høje i raffinerede kulhydrater/sukker og lave i vitaminer/mineraler. En 2009-studie (European Journal of Clinical Nutrition) viste, at 10 dages jæger-samler-kost forbedrede blodtryk, glukosetolerance, lipidprofil, insulinsekretion og -følsomhed.

Energikrise: For få kulhydrater?

Uden korn, bønner, bælgfrugter (og nogle gange kartofler) kan kulhydratintaget falde til ~23 % af kalorierne (mod 45 % anbefalet). Kulhydrater er kroppens primære brændstof. Ved høje energibehov (atlet, weekendkriger) kan paleo føre til træthed, træghed og catabol muskeltab.

Næringsmæssige huller

Kost forbydes sunde fødevarer som havregryn, hummus, yoghurt – placeret i samme kategori som kage/chips. Udelukkelse af hele fødevaregrupper risikerer mangel på calcium og D-vitamin.

Sociale og praktiske udfordringer

Svært at spise ude, på fester eller i familien uden at være "den besværlige". Kan skabe obsession og skyldfølelse over sunde fødevarer som sorte bønner eller byg. Desuden: dyrt. Græsfedet kød og vildt fisk sprænger budgettet; billige, næringsfyldte korn og bønner er forbudt.