Årsager til kvinders mavefedt i middelalderen: Hormoner, genetik og livsstil

Både mænd og kvinder får mavefedt, men menopausale kvinder rammes hårdest. Fedt-muskel-forhold skifter, fedt depositeres højere oppe.

Visceralt fedt: Farligere end subkutant

Dybt i maven, polstrer organer. Forbundet med hjerte, diabetes, kræft. Alder → lavere metabolisme → sværere at brænde fedt. Genetisk prædisposition for maven-oplagring findes.

Hvorfor kroppen vælger maven

Viscerale fedtceller er ikke kun lager – de udskiller hormoner (insulinmodstand, brystkræft). Torso er energimæssigt "billigt" at opbevare fedt i (bevæges lidt). Kroppen foretrækker eksisterende fedtcelle-depoter fra tidligere i livet.

Kropsform og hormoner

Harvard Medical School: Pæreform (fedt på lår/bund) = subkutant. Æbleform (midtfedt) = høj risiko for visceral fedt. Menopause: Østrogen falder, cortisol stiger → visceral akkumulation. Andre hormonelle skift flytter eksisterende fedt til maven – selv uden vægtøgning.

Motion spærrer opbygning

Harvard/Duke: Stillesiddende → +9% fedt på 6 mdr. Modest motion → ingen tilvækst. Hård træning → tab af subkutant fedt. Vægte + træning reducerer mavefedt. Kost: frugt, grøntsager, fedtfattigt mejeri, magert kød, fuldkorn.

Handlingsplan

Uanset vægt: styrk træning 2–3 gange/uge, kardio 150+ min/uge, lav-GI kost, stresshåndtering, søvn. Fokus på visceral fedt – ikke vægten.