Påvirker vægtafntag immunsystemet? Moderat ja, ekstremt nej

Vægttab = energiindtag < energiforbrug. Metoder: kalorierestriktion + motion. Intensitet/varighed påvirker immunfunktion. Krops fedtreserver (dikteret af kalorier) ændrer reaktion på akutte/kroniske tilstande.

Moderat motion → styrket immunforsvar

Moderat aktive rapporterer færre forkølelser end stillesiddende (Med Sci Sports Exerc 2000). Færre sygedage, færre luftvejsinfektioner, kortere sygdomsvarighed. Moderat motion **hæver ikke** stresshormoner der undertrykker immunsystem. Dyreforsøg 2011 (Int J Exerc Sci): moderat motion + lavfedt kost → **signifikant vægttab + ↑immunfunktion**.

Ekstrem motion → nedsat immunforsvar

Olympiere (ekstrem træning i spidsperioder) → lavere modstand mod øvre luftvejsinfektioner, forkølelser, halsondt. Præsidents råd 2001: **overtræning forbundet med fysiske sygdomme**. Intensitet/kalorier = tegn på infektionsrisiko.

Moderat kalorierestriktion → længere liv + stærkere immunforsvar (kroniske tilstande)

Michigan State Univ.: moderat restriktion ↑levetid, ↑immunforsvar (kroniske). Men: **store kalorierestriktion + store fedtdepoter → bedre prognose ved influenza**. Influenza nedsætter appetit, men efterfølgende spiseadfærd dikterer genopretningshastighed. MSU: mus på restriktion kost → mere vægttab, længere inkubation, ↑dødelighed vs. ikke-begrænsede.

Overvægt → dårlig immunfunktion

Fedtvev genererer immunhormoner (cytokiner) → reagerer på infektion/skade. Len Kravitz (Univ. New Mexico): overskydende fedt → **cytokiner overreagerer** → kronisk inflammation → forbundet med diabetes/hjertesygdom. **Vægtafntag reducerer cirkulerende inflammatoriske hormoner.**