Paradoksal angst: Frygt for angsten selv – Mekanismer og behandling

Paradoksal angst (angst-sensitivitet) er et meta-kognitivt mønster, hvor forventning eller oplevelse af angstsymptomer udløser eskalerende frygt, der skaber en selvvedvarende cyklus.

Kernemekanisme

• Interoceptiv bevidsthed → katastrofal misfortolkning ("Mit hurtige hjerte betyder, at jeg dør/taber kontrol").
• Undgåelse af indre signaler (motion, koffein, følelser) → reduceret tålegrænse → forhøjet sensitivitet.
• Hypervigilans over for kroppelige sansninger → flere falske alarmer → mere angst.

Forbindelser

• Panik-lidelse (kerne-træk)
• Generaliseret angst-lidelse, social angst, PTSD
• Traume-historie (forhøjet trussel-detektion)

Evidencebaserede interventioner

1. KVT med interoceptiv eksponering: Bevidst udløs sansninger (hyperventilation, drejning, strå-andedræt) for at afkoble sansning fra katastrofe.
2. Kognitiv restrukturering: Udfordr "fare"-vurderinger; erstat med "u Behagelig men sikker."
3. Acceptans-baseret (ACT): Villighed til at opleve angst uden kamp; værdidrevet handling.
4. Medicin: SSRI/SNRI reducerer basal arousale; benzodiazepiner undgås (forstærker undgåelse).
5. Livsstil: Motion (habituation), søvn, koffein-reduktion.

Genoptræning involverer at lære, at angstsansninger ikke er farlige – bryde frygt-for-frygt-løkken.