Angst: Adaptive funktioner og maladaptive konsekvenser

Angst eksisterer på en continuum fra adaptiv til patologisk, med distinkte funktionsmæssige resultater i hver ende.

Adaptiv (Eustress) Angst

• Forberedende mobilisering: Forbedrer planlægning, øvelse og ressourceallokering til forventede udfordringer.
• Opmærksomheds-skarping: Hæver vagilens over for trussel-relevante stimuli, forbedrer detektion og reaktionshastighed.
• Præstationsoptimering: Yerkes-Dodson-loven – i moderate niveauer forbedrer angst fokus, motivation og opgaveudførelse (eksamener, præsentationer, konkurrence).
• Risikoundgåelse: Fremmer beskyttende adfærd (sikkerhedssele, sundhedsscreening, finansiel planlægning).

Maladaptiv (Distress) Angst

• Kognitiv paralyse: Forringet koncentration, arbejdshukommelse, beslutningstagning, problemløsning.
• Somatik byrde: Autonom hyperarousal – takykardi, svede, dyspnoe, tremor, GI-ugener, muskelspændinger, hovedpine.
• Undgåelsesadfærd: Flugt fra angstudløsende situationer → livsindskrænkelse, rolle-funktionshæmning.
• Komorbiditets-generering: Paniklidelse, major depression, stoflidelse, somatisk symptom-lidelse.
• Kronisk allostatisk belastning: HPA-dysregulation → hjerte-kar-sygdom, metabolsk syndrom, immun-undertrykkelse, accelereret aldring.
• Panikangst: Diskrete episoder af intensiv frygt med ≥4 somatiske/kognitive symptomer der nåer top inden for minutter.

Det terapeutiske mål er ikke angst-elimination men regulation – at holde angst i den adaptive zone. KVT, ACT, mindfulness, motion og farmakoterapi (SSRI, SNRI, buspiron) er evidensbaserede interventioner for angstlidelser.