Forståelse og behandling af social angstlidelse: Effektive strategier

Social angstlidelse karakteriseres ved en ekstrem frygt for sociale interaktioner. Det kan forhindre dig i at udføre simple opgaver offentligt, såsom at spise, og gør det umuligt at være omkring store grupper af mennesker. Mens enhver kan være nervøs ved at indgå en social situation, vil folk med social angstlidelse finde deres liv forstyrret af lidelsen.

Psykoterapi

De mest almindelige former for behandling for social angst er psykoterapi og medicin. Ifølge Mayo Clinic kan kognitiv adfærdsterapi reducere symptomer hos op til 75 procent af mennesker med lidelsen. Terapeuten vil hjælpe personen med at forstå rodårsagen til angsten og hjælpe ham med at udvikle en plan, der inkluderer positivt selvbillede, afslapningsteknikker og coping-strategier. I nogle former for terapi kan du også gennemgå eksponeringsterapi, hvor du identificerer, hvilke situationer, der skræmmer dig mest, og derefter arbejder dig op til at sætte dig i disse typer sociale interaktioner.

Medicin

Første linje medicin til at behandle social angstlidelse er selektive serotonin-genoptagelses-hæmmere (SSRI'er) som Paxil, Zoloft og Prozac. Disse er generelt bedre tolereret og præsenterer færre bivirkninger end andre mediciner. Normalt vil din læge starte med en lav dosis, øge mængden over en periode. Ofte vil det tage op til tre måneder for SSRI'er at forbedre symptomer på social angst. Hvis SSRI'er ikke tager sig af dine symptomer, kan din læge udskrive en anden type antidepressiv eller benzodiazepin, en angstmedicin, der virker hurtigt, men kan blive vanedannende.

Hjemmemidler

Selvom du ofte vil have brug for lægens hjælp til at overvinde social angst, er der nogle trin, du kan prøve hjemmefra. Det er vigtigt at identificere, hvilke aktiviteter, der forårsager dig mest angst, og derefter langsomt prøve at øve dem. Disse aktiviteter kan omfatte at lave øjenkontakt med en fremmed, at give en kompliment, at spise offentligt eller at starte planer med en ven. Det er vigtigt ikke at kaste dig ud i disse situationer, men at forberede dig på det, der gør dig nervøs, ved at øve samtalen på forhånd, engagere dig i afslapningsteknikker, sætte mål og arbejde med stresshåndtering.