Hvad er patofysiologien ved septikæmi?
Den nøjagtige patofysiologi af septikæmi er kompleks og involverer et dysreguleret systemisk inflammatorisk respons på infektion, hvilket fører til vævsskade, organdysfunktion og potentielt død. Her er en oversigt over de vigtigste trin i patofysiologien af septikæmi:
1. Infektion og indtrængen af patogen:
- Septikæmi starter typisk med en primær infektion på et bestemt sted i kroppen, såsom lungebetændelse, urinvejsinfektion, hudinfektion eller intraabdominal infektion.
- Infektionen kan være forårsaget af forskellige mikroorganismer, herunder bakterier, svampe eller vira.
- Patogenet invaderer værtens væv og igangsætter det inflammatoriske respons.
2. Inflammatorisk respons:
- Som reaktion på infektionen igangsætter kroppen en inflammatorisk reaktion for at eliminere patogenet og forhindre dets spredning.
- Immunsystemet aktiverer hvide blodlegemer og frigiver inflammatoriske mediatorer som cytokiner (f.eks. interleukin-1, interleukin-6, tumornekrosefaktor-alfa) og kemokiner.
- Disse mediatorer forårsager vasodilatation, øget vaskulær permeabilitet og rekruttering af immunceller til infektionsstedet.
3. Systemisk betændelse:
- I alvorlige tilfælde bliver den inflammatoriske reaktion systemisk, hvilket fører til septikæmi.
- Den overdrevne frigivelse af inflammatoriske mediatorer til blodbanen forårsager et dysreguleret systemisk inflammatorisk responssyndrom (SIRS).
4. Mikrovaskulær dysfunktion:
- De inflammatoriske mediatorer beskadiger endotelcellerne i blodkarrene, hvilket fører til mikrovaskulær dysfunktion.
- Dette resulterer i øget kapillær permeabilitet, væskelækage og vævsødem.
- Udsivningen af væske og proteiner fra blodkarrene ind i vævene forårsager hypotension, nedsat vævsperfusion og nedsat ilttilførsel til organer.
5. Organdysfunktion:
- Den nedsatte vævsperfusion og ilttilførsel fører til organdysfunktion.
- Vitale organer såsom lunger, nyrer, lever, hjerte og hjerne kan blive påvirket.
- Organdysfunktion viser sig som symptomer som takypnø, oliguri, forvirring og ændret mental status.
6. Hypotension og chok:
- Hypotension er et almindeligt træk ved septikæmi på grund af vasodilatation, nedsat systemisk vaskulær modstand og nedsat hjertefunktion.
- Hvis det gennemsnitlige arterielle tryk falder til under 65 mmHg trods tilstrækkelig væskegenoplivning, kaldes det septisk shock.
7. Koagulationsabnormiteter:
- Septikæmi kan også udløse dissemineret intravaskulær koagulation (DIC), en tilstand karakteriseret ved udbredt aktivering af koagulationskaskaden.
- DIC fører til dannelsen af små blodpropper i hele kroppen, som kan blokere blodgennemstrømningen, beskadige væv og forårsage blødningskomplikationer.
8. Immunsuppression:
- Langvarig septikæmi kan resultere i immunsuppression, hvilket forringer kroppens evne til at bekæmpe infektionen effektivt.
- Det dysregulerede inflammatoriske respons kan undertrykke immuncellefunktionen og hindre patogen-clearance.
9. Multiorgansvigt og død:
- Hvis septikæmi ikke genkendes og behandles omgående, kan det føre til progressivt multi-organ dysfunction syndrome (MODS).
- MODS involverer svigt af flere organsystemer, og det er forbundet med en høj dødelighed.
Hypoglykæmi