Hvad betyder tonic?

Tonic:

1. (adjektiv) Relateret til eller betegner den dominerende tonehøjde eller toneart i en musikalsk komposition.

Eksempel:"Hvert kapitel slutter eftertrykkeligt med en tonisk akkord, som forstærker følelsen af ​​opløsning."

2. (navneord) Et styrkende stof, såsom en medicin, der styrker eller genopretter styrken.

Eksempel:"Lægen ordinerede en tonic for at hjælpe patienten med at komme sig efter operationen."

3. (navneord) En forfriskende drik, typisk kulsyreholdig og indeholdende koffein.

Eksempel:"Jeg bestilte en tonic vand med en skive citron."

4. (adjektiv) Vedrørende tonus af en muskel, især tilstanden af ​​normal spænding eller sammentrækning.

Eksempel:"Terapeuten arbejdede med at styrke de toniske muskler i patientens ryg."

5. (substantiv) En talelyd, der frembringes med stemmebåndene vibrerende regelmæssigt, såsom en vokallyd.

Eksempel:"I lingvistik er en tonisk stavelse en, der bærer hovedtrykket i et ord."

6. (adjektiv) Relateret til eller betegner den indledende accent eller betoning i et ord eller en sætning.

Eksempel:"På visse sprog falder tonisk betoning på den første stavelse af hvert ord."

Den sammenhæng, hvori udtrykket "tonic" bruges, vil bestemme dets specifikke betydning.