Oprindelse af magisk realism: Franz Roh (1925) til litterær bevægelse

Termen "magisk realism" (magischer Realismus) blev indført i 1925 af den tyske kunsthistoriker og kritikeren Franz Roh i hans bog Nach-Expressionismus, Magischer Realismus: Probleme der neuesten europäischen Malerei (Efter-Expressionisme, Magisk Realisme: Problemer i den nyeste europæiske maleri).

Kunsthistorisk kontekst

• Roh beskrev en post-expressionistisk tendens i tysk maleri (Neue Sachlichkeit / Ny Sachlighed).
• Kunstnere (f.eks. Otto Dix, George Grosz, Max Beckmann) skildrede hverdagsvirkelighed med skarpt, distanceret præcision – der afslørede den "magiske" eller mystiske egenskab vedfølte i banale genstande.
• Ikke fantastisk indhold – men intensiveret realism, der gør det almindelige fremmed.

Litterær adoption

• 1940'erne–50'erne: Oversat til spansk (realismo mágico) af Arturo Uslar Pietri (Venezuela) og andre.
• Latinamerikansk boom: Borges, Carpentier (som adskilte "lo real maravilloso"), Rulfo, García Márquez (Hundrede år af ensomhed), Allende, Vargas Llosa – omdannede det til en narrativ mode, hvor overnaturlige elementer præsenteres stoffeligt inden for realistiske indstillinger.
• Nøglenskift: Kunst = forhøjet realism; Litteratur = stofeligt inklusion af det vidunderlige.

Definerende træk (Litterær)

• Ireducerbart magisk element (ikke forklaret, ikke metafor).
• Forankret i realistisk detalje (historisk, geografisk, social).
• Narrativ tone: objektiv, uforundret.
• Forstyrrelse af lineær tid, kausalitet, identitet.
• Politisk/kulturel kritik (postkolonial, indfødte kosmologier).

Rohs visuelle term blev til en global litterær paradigme – en sjælden tværfaglig migration.