Absorptionsfaktor: Definition, Formel Og Anvendelser I Optik Og Akustik

Absorptionsfaktoren (α) kvantificerer brøken af indfalden stråling (lys, lyd, partikler), der absorberes af et materiale.

Definition

α = (Absorberet Energi) / (Indfaldende Energi)

• Område: 0 (total reflektion/transmission) til 1 (total absorption).
• Dimensionsløs.

Relaterede Termer

• Absorptionskoefficient (μ): Pr. enhed tykkelse (m⁻¹); α = 1 – e^–μx.
• Absorptans: Synonym med absorptionsfaktor for et specifikt prøve.
• Emissivitet (ε): For termisk stråling, α = ε (Kirchhoffs lov).

Bølgelængdeafhængighed

α(λ) varierer med bølgelængde – materialer absorberer selektivt (f.eks. ozon absorberer UV, CO₂ absorberer IR).

Anvendelser

• Optik: Antirefleksionsbelægning (lav α), solabsorberere (høj α), filtre, fotodetektorer.
• Akustik: Lydisolering (porøse absorberere, resonanspaneler); NRC (Noise Reduction Coefficient) = gennemsnitlig α ved 250–2000 Hz.
• Termisk: Selektive overflader til solfangere.
• Medicinsk: Laser-væv-interaktion (laserkirurgi, fotodynamisk terapi).

Påvirkningsfaktorer

• Materialsammensætning, tykkelse, temperatur, densitet, overfladeruhed.

Absorptionsfaktoren overbruger fysik og ingeniørvidenskab – fra design af stille rum til optimering af solceller.