Vitaminer: Forstå polaritet og opløselighed

Nogle vitaminer er polare, og nogle er ikke-polare. Polaritet bestemmes af den elektriske ladning på et molekyle. Et polart molekyle har en positiv ladning i den ene ende og en negativ i den anden, og et ikke-polart molekyle har det ikke.

Opløselighed

At vide, hvilke vitaminer der er polare og ikke-polare, bestemmer, hvilke der er vandopløselige og hvilke der er fedtopløselige. Polaritet forudsiger, hvor godt molekyler vil blande sig med andre molekyler. Polare molekyler vil kombinere sig med andre polare molekyler for at danne en løsning, men ikke med ikke-polare molekyler. Det samme gælder omvendt – ikke-polare molekyler vil blande sig med andre ikke-polare molekyler, men ikke med polare molekyler. Vandmolekyler er polare, og lipidmolekyler er det ikke.

Polare vitaminer

Polare vitaminer er vandopløselige. De har flere polare grupper end ikke-polare, og vil blande sig med polare vandmolekyler. Vandopløselige vitaminer inkluderer B1 (thiamin), B2 (riboflavin), B3 (niacin), B5 (pantothensyre), B6 (pyridoxin), B9 (folsyre), B12 (cyanocobalamin), C (ascorbinsyre) og H/B7 (biotin).

Ikke-polare vitaminer

Ikke-polare vitaminer er fedtopløselige. De har få eller ingen polare grupper, så de blander sig med ikke-polare lipider, hvilket gør dem fedtopløselige. Det er A (retinol), D (cholecalciferol), E (alpha-tokoferol) og K (phytonadion).