Undernæring ved ulcerøs colitis: Årsager, konsekvenser og håndtering

Undernæring er en hyppig og underdiagnosticeret komplikation ved ulcerøs colitis (UC), der påvirker 20–60 % af patienter afhængigt af sygdomsaktivitet. Den opstår gennem flere overlappende mekanismer og forværrer uafhængigt af andre faktorer udfaldet – den hæmmer heling, øger infektionsrisikoen og nedsætter livskvaliteten.

Mekanismer bag undernæring ved UC

1. Reduceret oral indtag

• Mavepine, kvalme, opblæsning → fødevareundgåelse
• Frygt for at udløse symptomer → frivillig restriktion
• Depression/angst → appetittab
• Indlæggelse/nul per os (NPO) status ved procedurer

2. Malabsorption

• Tarmbetændelse i tyktarmen → reduceret vand-/elektrolytabsorption
• Galdesyrermalabsorption (ileal involvering eller resektion) → fedtmalabsorption, mangel på fedtopløselige vitaminer (A, D, E, K)
• Lille tarm bakteriel overvækst (SIBO) – mere almindeligt efter operation eller ved stricture
• Medicinpåvirkning (fx cholestyramin binder næringstoffer)

3. Øgede næringstab

• Protein-tabende enteropati (betændt mukosa lækker albumin)
• Blodtab → jernmangelanæmi
• Diarré → tab af zink, magnesium, kalium

4. Forhøjet metabolsk behov

• Systemisk inflammation → hypermetabolisk tilstand, øget proteinkatabolisme
• Feber, sårlig heling efter operation
• Vækstkrav hos pediatriske patienter

5. Medicin-specifikke effekter

• Kortikosteroider: Proteinkatabolisme, osteoporose, glucosetolerance
• Sulfasalazin: Folatantagonisme
• Methotrexat: Folatudtømmelse, hepatisk steatose
• Biologika/JAK-hæmmere: Forbedrer generelt ernæringen ved at kontrollere inflammation

Konsekvenser af undernæring

• Hæmmet sårlig heling, operationskomplikationer
• Muskeltab (sarkopeni) → skrøbelighed, fald
• Immunsvækkelse → infektioner
• Benminskning (osteopeni/osteoporose)
• Dårlig livskvalitet, depression
• Hos børn: vækstsvigt, forsinket pubertet
• Højere forbruget af sundhedsressourcer, mortalitet

Vurdering og overvågning

• Screeningværktøjer: NRS-2002, MUST, SGA (valideret ved IBD)
• Laboratorieprøver: Albumin, prealbumin, transferrin, CRP, blodstatus, jernstatus, vitamin D, B12, folat, zink, magnesium, sporelementer
• Kroppssammensætning: Håndgrebstyrke, midterarmskrumlefmål, bioimpedans, DEXA (sarkopeni)
• Kostindtag: 3-dages kostregistrering, kostvejleder-vurdering

Behandlingsstrategier

Behandl den underliggende inflammation

Effektiv UC-kontrol er den mest indflydelsesrige intervention.

Ernæringssupport

• Oralt: Højkalorisk, højt proteinindhold, lavt reststof under udbrud; middelhavskost i remission. Orale næringssupplementer (ONS).
• Enteralt: Nasogastrisk/PEG ved alvorlig undernæring eller preoperativ optimering. Polymerformler foretrækkes.
• Parenteralt (PN): Kort tarm, obstruktion, alvorlig malabsorption, preoperativt når enteralt ikke er muligt.

Målrettet opfyldning

• Jern: IV foretrækkes ved aktiv inflammation (oral dårligt absorberet, forværrer GI-symptomer)
• Vitamin D: Højdos-opfyldning derefter vedligeholdelse
• B12: IM eller højdos oral ved terminal ileum resektion/inflammation
• Folat: 1 mg dagligt ved sulfasalazin/methotrexat
• Zink, magnesium: Opfyld efter værdier
• Calcium + vitamin D + belastningstræning for benhelse

Tværfaglig koordinering

IBD-kostvejleder, sygeplejerske, farmaceut, psykolog, kirurg. Regelmæssig genvurdering.

Tidlig ernæringssmæssig intervention forbedrer behandlingssvar, operationsresultater og livskvalitet. Gør ernæring til en fast del af hver IBD-konsultation.