Glycogen: Kroppens glukose-lager-polymer

Struktur og sammensætning

Glycogen er et højt forgrenet polysaccharid sammensat udelukkende af α-D-glukose-enheder. Det fungerer som den primære lagringsform af glukose hos dyr og svampe (planter bruger stivelse).

• α-1,4-glykosidiske bindinger: Dannede lineære kæder (ligesom amylose).
• α-1,6-glykosidiske bindinger: Skaber forgreningspunkter hver 8–12 glukose-rester (hyppigere end i amylopektin).
• Molekylvægt: Op til 10⁷ Da (millioner af glukose-enheder per partikel).
• Struktur: Sfæriske granuler med et protein-kjerne (glycogenin).

Metaboliske roller efter væv

Væv	Funktion	Regulering
Lever (5–10% våt vægt)	Oprethold blod-glukose for hele kroppen (hjerne, røde blodlegemer)	Glukagon (↑ glycogenolyse), insulin (↑ glycogene-genese), adrenalin
Skeletmuskel (1–2% våt vægt)	Lokal ATP-produktion til muskel-kontraktion	Adrenalin, Ca²⁺, AMP (via fosforylase-kinase); mangler glukose-6-fosfatase → kan ikke frigive frit glukose
Hjerne (astrocytter)	Lokal nevronel-support	Nevronel aktivitet, neuro-transmittere

Vigtige enzymere

• Glycogen-syntase: Tilføjer glukose fra UDP-glukose (glycogene-genese). Aktiveret af insulin (de-fosforylering).
• Glycogen-fosforylase: Fjerner glukose-1-P fra α-1,4-bindinger (glycogenolyse). Aktiveret ved fosforylering (PKA, CaMK).
• Debranching-enzym: Overfører α-1,6-forgreninger og hydrolysere den sidste glukose.
• Glycogenin: Primer for ny glycogen-syntese (autoglykosylering).

Klinisk relevans

• Glycogen-lager-sygdomme (GSD'er): Genetiske enzym-mangler (f.eks. von Gierke GSD Ia – G6Pase; Pompe GSD II – syre α-glukosidase; Cori GSD III – debranching-enzym; McArdle GSD V – muskel-fosforylase).
• Motions-fysiologi: Muskel-glycogen-udtømning begræncer utholdenhed ("at ramme muren"). Carb-loading maksimerer lager.
• Diabetes: Forstyrret glycogen-syntese (insulin-resistens); ekstra hepatisk glycogenolyse bidrager til fastende hyperglykæmi.