Benedicts prøve: Sådan påviser du glukose og reducerende sukker

Benedicts prøve er en klassisk, simpel og pålægelig kemisk test til at påvise reducerende sukker – primært glukose – i en væske. Testen bruges bl.a. til screening for diabetes via urinanalyse.

Hvad er glukose?

Glukose (traubenzucker) er et simpelt sukker (monosaccharid) med 6 carbonatomer og en aldehydgruppe i sin lineære form. Det er cellernes primære energikilde. Alle kulhydrater vi spiser brydes ned til glukose, som så bruges eller opbevares som glykogen/fedt.

Hvordan Benedicts reagens virker

Benedicts løsning er lyseblå pga. kobber(II)-sulfat (Cu²⁺). Ved opvarmning med et reducerende sukker (som glukose) donerer sukkeret elektroner til kobberionerne. Cu²⁺ reduceres til rødt kobber(I)-oxid (Cu₂O), der fælder som et brun-orange bundfald. Glukose oxideres samtidig.

Farveudvikling: Blå → grøn → gul → orange → rødbrun (afhængigt af sukkerkoncentration).

Hvilke sukker reagerer?

Kun reducerende sukker med fri aldehydgruppe i lineær form: glukose, fruktose, galaktose, maltose, laktose, ribose. Ikke-reducerende: sukrose (bord sukker), trehalose – de har ingen fri aldehydgruppe (glykosidisk binding "låser" ringen).

Gennemførelse

1. Bland lige store dele prøve og Benedicts reagens i et reagensglas.
2. Opvarm i vandbad ved ~95°C i 2-5 minutter.
3. Observer farveskift og bundfald.

Testen er kvantitativ: mængden af bundfald er proportional med sukkerkoncentrationen.

Anvendelse i praksis

Mest brugt til urin-glukose screening ved diabetes-mistanke. Diabetikere udskiller glukose i urinen, når blodsukker overstiger nyrernes tærskelværdi (~10 mmol/L). Positiv test kræver efterfølgende blodprøver (HbA1c, fasting glukose) til definitiv diagnose og kvantificering.

Note: Et sløvt grønt resultat indikerer lav glukosekoncentration – kun en del af Cu²⁺ er reduceret.