Vesicante kemoterapi: klassifikation, ekstravasation og behandling

Definition

En vesicant er et kemoterapimiddel, der ved uheldig lækage (ekstravasation) ind i subcutant væv forårsager alvorlig vævskade, nekrose og potentielt permanent funktionsstab. Det er en onkologisk nødsituation.

Klassifikation og repræsentanter

Gruppe	Eksempler	Vævsskade-profil	Førstehjælp ved ekstravasation
Antitumorantibiotika	Doxorubicin, daunorubicin, epirubicin, idarubicin, mitomycin, aktinomycin D	Mest alvorlig, progressiv nekrose måneder efter	Hæv arm, kold kompres (fx. ispose 15–20 min x 4/dag), kortikosteroid-injektion (dexamethason) i området, evt. DMSO 99 % topisk
Alkylerende: Mechlorethamin	Mechlorethamin (nitrogen mustard)	Meget giftig, akut nekrose, ikke progressiv som antibiotika	Ispakninger + isotonisk natriumthiosulfat injiceret i området (produsentens anbefaling)
Vinca-alkaloider	Vinblastin, vincristin, vinorelbin	Mindre alvorlig, men potentielt farlig	Varme kompres + hyaluronidase (150–300 IE) subkutan ved lækagestedet
Taxaner	Paclitaxel, docetaxel, nab-paclitaxel (Abraxane)	Plantebaseret, moderat vesicant	Hyaluronidase injektion. Ingen varme (kan forværre). Nogle bruger kolde kompreser.
Andre vesicanter	Amsacrin, etoposid, streptozocin, oxaliplatin, ifosfamid, cisplatin (høj dose), dacarbazin, mitoxantron, carmustin (høj dose)	Varierer	Principper: Stop infusion, aspirer rest via kanüle, hæv, fotodokumentér, involver onkolog/pLASTkirurg straks.

Generel algoritme ved ekstravasation

1. Stop infusionen straks. Lad kanülen sidde for aspiration.
2. Aspirér så meget som muligt af væsken gennem kanülen.
3. Mærk og fotografer området (cirkel med penn, tidspunkt).
4. Hæv ekstremiteten over hjerteniveau.
5. Anvend temperatur-modality ifølge gruppe (se tabel).
6. Antidot/hyaluronidase ifølge protokol – så tidligt som muligt (ideelt <1 time).
7. Overvåg for tegn på nekrose, kompartmentsyndrom, infektion.
8. Dokumentér i journal, anmeld som bivirkning.

Forebyggelse

• Central venøs adgang (PORT, PICC) ved vesicante kurer – guldstandard.
• Kontroller blodretur og flush før, under, efter.
• Brug lukkede systemer / Luer-lock.
• Uddanelse af plejegpersonale i genkendelse af tidlige tegn (smerte, blegning, svulst, mangel på blodretur).
• Patientinformation: Rapporter straks smerte/forandring under infusion.

Konklusion

Vesicante kemoterapi kræver rigørøs administration, overvågning og klar nødprocedure. Tidlig genkendelse og korrekt førstehjælp (specielt temperatur-valg og antidot) er afgørende for at begrænse vævskade. Multidisciplinært samarbejde (onkolog, pleje, plastkirurg) optimerer udgangen.