Oftalmoplegisk migræne: symptomer, årsager og behandling

Hvad er oftalmoplegisk migræne?

Oftalmoplegisk migræne (også kaldet okulær migræne) er en sjælden type migræne, hvor hovedpinen koncentrerer sig omkring ét øje og medføres af midlertidig svaghed eller lammelse af øjenmusklerne. Symptomerne kan vare fra dage til uger efter hovedpinen er forsvundet. Den første anfældelse debuterer typisk i barndommen, men kan gentage sig i voksenalderen.

Hovedsymptomer

Intens hovedpine omkring ét øje

Smerten er ofte enside, pulserende og lokaliseret til øjeområdet. Den kan være så alvorlig, at den påvirker dagligdagen markant.

Øjenlågsfald (ptose) og pupillæforandringer

Et trækket eller hængende øjenlåg på den rammede side er et klassisk tegn. Det skyldes påvirkning af den 3. kraniale nerve (n. oculomotorius), som styrer øjenlågsløftermuskelen. Samtidig kan pupillen blive udvidet og reagere dårligt på lys – en såkaldt afferent pupilledefekt.

Dobbeltbilleder og øjenposition

Lammelse af de øjenbevægende muskler (medieret af n. oculomotorius) får det rammede øje til at stå i en "ned- og udadvendt" position. Det giver dobbeltbilleder (diplopi), da øjnene ikke kan koordinere bevægelsen. Symptomerne løser typisk op over dage til uger, når nerven genopretter funktionen.

Diagnostik og differentialdiagnose

Diagnosen stilles klinisk, men neurofysiologiske undersøgelser (MRI, MR-angiografi) kan være nødvendige for at udelukke andre årsager som aneurysmer, tumorer eller inflammationer. Det er afgørende at skelne oftalmoplegisk migræne fra andre tilstande med lignende symptomer (fx. Tolosa-Hunt-syndrom, myasthenia gravis).

Behandling

• Akut fase: NSAID'er, triptaner (med forsigtighed), evt. kortikosteroider for at reducere inflammation omkring nerven.
• Profylaktisk: Betablokkere, kalciumantagonister, antiepileptika (topiramat, valproat) eller CGRP-antagonister kan overvejes ved hyppige anfældelser.
• Symptomatisk: Prismabriller eller midlertidig okklusion (åbning) kan hjælpe mod dobbeltbilleder i genoptræningsfasen.

Udsigt

De fleste opnår fuld genopretning af øjenbevægelser og pupillereaktion, men gentagne anfældelser kan give rest-symptomer. Tæt opfølgning hos nevrolog og øjenlæge anbefales.