Sådan fordøjer kroppen kulhydrater: Fra mund til celle

Kulhydrater fra både komplekse kilder (fuldkorn, pasta) og enkle (frugt, stivelse) gennemgår en fascinerende fordøjelsesproces, der omdanner dem til brugbar energi til daglige aktiviteter og kropsfunktioner.

1. Mundhulen: Første kontakt

Allerede ved tygningen starter spytamylase – et enzym i spyten – med at bryde kulhydrater ned til disaccharider og trisaccharider (enklere sukkerformer), som derefter svelges ned i maven.

2. Maven: Forberedelse

I maven bryder saltsyren cellevæggene i kulhydratholdig mad ned, så sukkerarterne gøres klar til næste fase. De delvist fordøjede kulhydrater passerer så pylorus (maven's udløbsventil) ind i tyndtarmen, hvor den egentlige fordøjelse finder sted.

3. Tyndtarmen og bukspytkirtlen: Hovedarbejdet

Her indgår tre nøgleenzymmer:

• Pankreasamylase fra bukspytkirtlen bryder lange kulhydratkæder ned.
• Maltase fra tyndtarmens væg bryder maltose ned til glucose.
• Sucrase bryder saccharose ned til glucose og fructose.

4. Absorption og anvendelse

Glucose og fructose absorberes i blodbanen og transporteres til muskler, organer og væv, hvor de brændstoforer metaboliske processer, opretholder sunde celler og giver dig den energi, du har brug for.