Stivelsesholdige vs. ikke-stivelsesholdige grøntsager: Glykæmisk belastning og sundhed

Stivelse = kulhydrater. Kostretningslinjer 2010: 45-65% af daglige kalorier fra kulhydrater (afhænger af alder, vægt, højde, aktivitet). Mål: helkorn, frugt, grøntsager som kulhydratkilder.

Kategorisering

Stivelsesholdige: korn, hvide/søde kartofler, lima/tørrede bønner, ærter (høj kulhydratkoncentration). Ikke-stivelsesholdige: rødbeder, gulerødder, løg, blomkål, broccoli, grønne grøntsager (ubetydelig kulhydrat). Begge sunde, men ikke-stivelsesholdige har flere fordele (f.eks. reduceret hjertesygdomsrisiko).

Glykæmisk belastning (GL)

Stivelsesholdige: høj GL (enkle sukker, hurtig fordøjelse). GL = kulhydratmængde × glykæmisk indeks (GI). Ikke-stivelsesholdige: lav GL. Lav GL → bedre blodsukkerkontrol, lavere kolesterol.

Type 2 diabetes

Ikke-stivelsesholdige ideelle: spises ubegrænset uden negative konsekvenser, forbedrer HbA1c (diabeteskontrol). Stivelsesholdige i overskud + andre stivelser → negative effekter. Mange stivelser (høj GL) øger type 2 diabetes risiko (European Journal of Clinical Nutrition, 2007).

Hypertriglyceridæmi

Mål: sunde mængder stivelse, flere ikke-stivelsesholdige. For mange stivelser → hypertriglyceridæmi (høje blodtriglycerider) via insulin-udløser → frie fedtsyrer fra fedtceller → lever pakker i lipoproteiner → triglycerider stiger.

Kardiovaskulær sygdom

Fiber, folat, kalium, flavonoider, antioxidanter i begge typer → hjerteskydd. Reduceret risiko for koronar hjertesygdom/iskæmisk apopleksi. Ikke-stivelsesholdige > beskyttelse (lav GL, højere næringskoncentration). Spis farverige grøntsager (grøn, blå, lilla, orange, rød, gul) – hjertesunde, typisk ikke-stivelsesholdige.