Recurve-buer vs. langbuer

To traditionelle buetyper: Lige stor enkelhed

Recurve-bue og langbue er ens i enkelhed: kun bue + streng. Ingen remskiver/modvægter som på compound-bue. Recurve ser anderledes ud pga. kurvede ender (lemmer). Begge bruges i konkurrence og jagten.

Historie og udvikling

Langbue: Tusinder af år gammel. Britisk Grand National Archery Society: fund i britiske øer op til 3000 år gamle. Recurve: Udviklet senere. Kortere længde = nemmere håndtering i tætte rum og på hesteryg.

Formforskel: Endekurver

Primær forskel: Recurve-ender er bøjet fremad. Recurve ender i to korte fremadvendte kurver. Langbue = én lang bue fra spids til spids. Kurven giver pilen mere kraft. Nogle indfødte amerikanske stammers recurves var så skarpt bøjet, at hvide sættere der prøvede dem, spændte dem baglæns og ødelagde dem.

Størrelse og stil

Recurve typisk kortere (design til tætte rum/hest): 48-70 tommer i dag. Eksperter: min. 58 tommer. Langbue: 4-6 fod, længde afhænger af bueskyttens højde.

Materialer: Fra idé til fiberglas

Oprindeligt træskov. Langbue-producenter slog buer manuelt for at glatte knuder/imperfektioner. Strengelavning krævede samme omhu – brudt streng = ofte brudt bue. Krigere med langbuer sørgede for indspændte strenge + 2 reserve i kamp. I dag: begge typer typisk lagdelt fiberglas, kulstof og/eller træ. Træbuer ofte med kulstof-kern. Lettere og stærkere.

Konkurrence: Olympiske spil

Recurve = eneste bue tilladt i olympisk målbueskydning (British Grand National Archery Society). Visse paralympiske begivenheder tillader compound-buer (remskiver/modvægter). Langbuer: ikke i OL/Paralympics, men andre konkurrencer.