Ernæringens betydning for sårheling
Tre faser: inflammation, proliferation, remodeling
Sårheling involverer flere celletyper, mediatorer, proteiner. Ernæring påvirker hastigheden og kvaliteten – mangel eller diabetes forsinke heling.
Kulhydrater – primær energikilde
45–65% af daglige kalorier fra kulhydrater (spredt over dagen) opretholder blodsukker og proteinbesparelse til vævssreparation.
Protein – byggeklodser
Lavt proteinindtag hæmmer heling. Aminosyrer fra protein bygger kollagen. Højproteinkost forbedrer heling af kroniske sår (tryksår). Behov afhænger af alder, sårstørrelse, stress/infektion.
Vitaminer
C-vitamin (ascorbinsyre) fremmer kollagensyntese og forbedrer heling (dyreundersøgelse). A- og E-vitamin viser også effekt, men tilskud kun under lægevagten.
Fedtstoffer
Energikilde + cellemembraner/signaling. Linolsyre (essentiel fedtsyre) accelererede inflammation og heling i dyreundersøgelse.
Mineraler
Zink og jern er nødvendige for enzymer i kollagensyntese. Zinkmangel forsinke heling; jernmangel giver dårlig sårheling.
Ernæring
- Arve-tomater (Heirloom): Smag, farver og næring
- Vitamin B2 (riboflavin) toksicitet: Myte eller virkelighed?
- Sådan bruger du Dr. Scholl's Freeze Away til vortefjernelse hjemmefra
- Fødevarer at undgå ved niacinallergi
- Benzinbil vs. elbil: Emissioner, omkostninger og overvejelser
- Sådan neutraliseres saltindtag: Kalium, vand og kostjustering
- Betydningen af brød i kosten
