Virker probiotika virkelig? – evidens og begrænsninger

Ifølge Mayo Clinic (Katherine Zeratsky) er probiotika ikke nødvendige for sundhed, men kan have fordele. Forskning er begrænset, men nogle studier viser forebyggelse/behandling af diverse tilstande.

Generelt

Mikroorganismer, der bekæmper skadelige bakterier, regulerer immunitet. Mest undersøgte: Lactobacillus, Bifidobacterium, Saccharomyces boulardii. Følsomme for mavesyre – skal indtagas regelmæssigt for kolonisering. Kilder: yoghurt, miso, fermenterede produkter, tilskud.

Gastrointestinal behandling

Effektive mod diarré (reducerer hyppighed, varighed, intensitet – både antibiotika- og akut infektionsdiarré). Kan lindre IBS og inflammatorisk tarmsygdom (Crohns), men evidens varierer mellem produkter.

Forkølelse – forebyggelse og lindring

• 2009-studie (Pediatrics): børn 3–5 år med daglige probiotika savnede færre skoledage, brugte mindre medicin.
• Svensk studie: voksne med probiotika var syge sjældnere, færre fraværende dage pga. luftvejs/tarmproblemer.

Atopisk dermatitis (eksem)

Modstridende resultater. Nogle studier: færre eksem hos spædbørn, hvis mødre tog probiotika. Andre: reduceret sværhedsgrad hos børn med eksem. Effekt varierer med stamme.

Konklusion: Potentiale findes, men mere forskning er nødvendigt.