Krybeterapi ved ADHD: Teori, evidens og kritik

Baggrund

ADHD påvirker 3–5 % af befolkningen. Årsag og bedste behandling er stadig ikke fuldt afklaret. Professor Nancy O'Dell (Purdue) teoretiserer, at krybeterapi kan hjælpe nogle tilfælde.

Kryb som udviklingsmilepæl

Flere babyer kryber måneder før gang. Nogle springer kryb over (sidder → scooter → går). Ifølge O'Dell kan dette "springe over" efterlade reflekser uudviklet, der producerer ADHD-lignende symptomer.

Den symmetriske toniske nakkerefleks

Normal ved spædbørn: armer strækkes, knæ bøjes, hoved løftes → krybeposition. Refleksen aftager med alderen. O'Dells teori: denne refleks er afgørende for at udvikle evne til at sidde stille og være opmærksom. Uden den bliver klassetilværelse vanskelig og træt → adfærd der ligner ADHD.

ADHD-typer og krybeterapi

Ifølge Daniel Amen ("Healing ADD") findes forskellige ADHD-typer med forskellige bedste praksis:

• Neurokemisk ADHD: Reagerer ikke på krybeterapi.
• Refleksiv/fysiologisk ADHD: Kan have effekt af krybeterapi som supplement.

Felttest: Koffein (sodavand) – neurokemiske symptomer falder ofte, andre typer bliver værre.

O'Neils program

15 minutter krybning pr. session, ugentligt i flere måneder. Mål: træne de reflekser, kroppen ikke udviklede som spædbarn. Teoretisk underbygget, men ingen tilstrækkelig empirisk test per 2010.

Modtagelse

Familier er ivrige efter non-medicinske behandlinger. Dr. Jerry Rodgers (ADHD-ekspert): Ingen videnskabelig/eksperimentel støtte, men nogle anekdotiske bevismaterialer.