Sorte vs. røde flåter: Er der en forskel? Sådan identificerer du dem

Der findes ingen biologisk art kaldet "sort flåt" eller "rød flåt". Navnene bruges ofte fejlagtigt om farvevariationer inden for samme arter – primært skovflåt (Ixodes ricinus) og hundeflåt (Dermacentor reticulatus) i Danmark. Her er, hvad farven egentlig betyder.

Hvorfor ser nogle flåter sorte ud?

• Hanner af skovflåt er mørkebrune/sorte uden det rødbrune skjold, hunner har.
• Mætningsgrad: En nyligt sugende flåt er rødbrun/purpuret p.g.a. blod. Når blodet fordøjes, mørknes den til sortbrun.
• Udviklingsstadie: Nyklækkede larver og nymfer er meget små og lysebrune – kan virke "røde" i visse lys.

Hvorfor "rød flåt"?

• Hunner af skovflåt har et karakteristisk rødbrunt bagdele (skjold).
• Hundeflåt kan virke rødlig i sollys.
• Visse myter (som rød fjerkræmite) forveksles med flåter – de har dog 8 ben som voksne, men ligner flåter.

Sådan skelner du sikkert

1. Størrelse og livsstadie: Larve (6 ben, <1 mm), nymfe (8 ben, 1–2 mm), voksen (8 ben, 3–5 mm unmæt).
2. Skjold (scutum): Hunner: stort, rødbrunt skjold. Hanner: lille, mørkt skjold dækker hele ryggen.
3. Munddele (hypostome): Længde og tænder varierer med art – kræver lup/mikroskop.
4. Mønster på ryggen: Skovflåt har ingen hvide prikker; hundeflåt har ofte hvide/marmorerede streger.

Vigtigere end farve: Smitsomhed

Både skovflåt og hundeflåt kan bære borrelia (Lyme) og TBE-virus. Fjern flåt straks med flåtpincet/tandsstikker – grip tæt på huden, træk jævnt. Smør aldrig olie/æter på flåten før fjernelse. Overvåg bidsted i 4 uger for rød ring (erythema migrans) eller feber/hovedpine – så til læge.

Farven er ikke en pålidelig artbestemmelse. Brug form, størrelse, skjold og geografisk forekomst i stedet.