Opiatantagonister: naltrexon, naloxon, buprenorphin

Opiater binder til opiatreceptorer, blokerer smerte, giver eufori, nedtrykker åndedræt. Overdosis -> åndedrætsstilstand. Opiatantagonister blokerer receptorer og modsætter effekten.

Naltrexon

Oral eller injektion. Blokerer eufori ved alkohol/opiat-indtag -> reducerer efterspørgsel. Ikke mod abstinenssymptomer. Gives efter oprindelig afhængighed er overstået. Del af bredere program (rådgivning, støttemøder).

Naloxon (Narcan)

Til overdosisbehandling (heroin). Virker inden for minutter (injektion/indånding). Genopretter åndedræt/blodtryk ved næsten dødelig overdosis. Udløser abstinenssymptomer. Heroin-overdosis stor dodsårsag i USA – vindue til intervention 1–3 timer.

Buprenorphin

Opioidligende morfin, men stærk bindingsaffinitet, længerevarende, lav fysisk afhængighed. Bruges til opiat-afhængighedsbehandling (langvarig smertelindring, lavt misbrugspotentiale).