MRSA: Fakta, symptomer, behandling og forebyggelse

Hvad er MRSA?

MRSA (methicillinresistent Staphylococcus aureus) er en type stafylokok-bakterie, der er blevet resistent over for en række almindeligt anvendte antibiotika. Det gør infektioner med MRSA ofte sværere at behandle end infektioner med almindelige stafylokokker. Bakterien lever naturligt på huden og i næsehuler hos mange sunde mennesker uden at forårsage sygdom, men kan give alvorlige infektioner, hvis den kommer ind i kroppen gennem sår eller hos personer med svækket immunforsvar.

Hvorfor er MRSA en udfordring?

Fordi MRSA er resistent over for flere antibiotika, kan infektioner være vanskelige at bekæmpe. Bakterien rammer ofte huden og blødt væv lige under huden, men kan sprede sig til blodbanen og forårsage sepsis – en potentielt livstruende tilstand, der kan skade indre organer. Selvom hyppigheden af MRSA-infektioner på hospitaler er faldende, ses der en stigning i infektioner hos ellers sunde personer i fællesskabet.

Risikofaktorer

De samme faktorer, der øger risikoen for bakterielle infektioner generelt, gælder også for MRSA. Risikoen er øget, hvis du:

• har været indlagt på hospital eller opholder dig på et plejehjem
• har et svækket immunsystem (fx på grund af sygdom eller medicin)
• har indbyggede enheder som blærekateter eller intravenøse katetere
• bor tæt sammen med mange andre (fx i kaserner, fængsler eller kollegier)
• udøver kontaktidræt eller deler udstyr med andre
• har et familiemedlem med MRSA-infektion

Symptomer og diagnose

Hudinfektioner med MRSA starter typisk som en lille rød bump, der kan ligne en bums, en koge eller et edderkoppebid. Området kan blive større, hævet, varmt og smertefuldt. Ofte samles pus. Hvis infektionen spredes, kan symptomer som feber (over 38°C), hurtig hjertefrekvens og hurtig åndedræt opstå – tegn på, at infektionen måske er gået til blodbanen.

Diagnosen stilles ved blodprøver og prøver fra det inficerede væv (fx pus eller vævseksempler).

Behandling

Behandlingen afhænger af infektionens alvorlighed og placering:

• Små hudabscesser kan ofte behandles med en lille snit for at lade pusen løbe ud, uden behov for antibiotika.
• Større eller dybere infektioner kræver ofte antibiotika – enten som tabletter eller intravenøst.
• Valget af antibiotika vejledes af retningslinjer fra Infectious Diseases Society of America og afhænger af bakteriens resistensmønster, patientens allergier og infektionens type.

Forebyggelse

God hygiejne er nøglen:

• Vask hænderne ofte og grundigt med sæbe og vand eller brug håndsprit.
• Hold sår rene og dækkede indtil de er helbredt.
• Undgå at dele personlige genstande som håndklæder, barberapparater eller sportsudstyr.
• Rengør og desinfiser fælles udstyr og overflader regelmæssigt.
• På hospitaler anvendes isoleringsforanstaltninger (handsker, kindbind, egne rum) for patienter med MRSA.

Advarsler og når du skal søge læge

• Vær opmærksom på skure, skrabe, bumser eller insektbid, der bliver rødere, varmere, mere smertefulde eller spreder sig.
• Søg hurtigt læge ved feber over 38°C, især hvis du har et sår.
• Forsøg aldrig at dræne en abscess hjemme – det kan forværre infektionen og sprede bakterierne.
• Følg din læges instruktioner nøje, og afslut eventuel antibiotikakur.