Velsignet tistel vs. mælketistel: Historie, anvendelse, bivirkninger og dosering

To forskellige planter – ofte forvekslet

Velsignet tistel (Cnicus benedictus): Årlig, Nordafrika/Vestasien/Sydeuropa. Gul, stikblomster. Blomster/blade/stile tørres til medicin/homeopati.
Mælketistel (Silybum marianum): Indfødt Europa, nu Nordamerika/Mexico/Canada. Rødviolette blomster, stikblade. Mælkehvide sapp ved knuskning. Frø bruges i kapsler/te/ekstrakt.

Historie

• Velsignet tistel: Dyrket i Europa i middelalderen – pest, fordøjelse, gigt, feber, hovedpine.
• Mælketistel: 2000+ år i Europa. Først til leversygdomme. "Bibelsk plante" (LiverSupport.com).

Anvendelse

Velsignet tistel: Øger appetit, fordøjelse, spyt, mavesaft, galdeflow. Antiinflammatorisk, antioxidant, bryststimulerende, menstruationsfremmende.
Mælketistel: Leverbeskyttelse (cirrhose, hepatitis, galdeblære). Sænker kolesterol, insulinresistens, kræftcellevækst (visse typer).

Bivirkninger

Velsignet tistel (høje doser): Maveirritation, opkastning, GI/leverproblemer, sluge/rørekræft risiko. Mave-tarm-irritation ved oral indtagelse.
Mælketistel: Fordøjelsesbesvær, kløe, hovedpine, halsbrand, gas, diarré, seksuel dysfunktion, ledsmerter.

Dosering

Velsignet tistel: Kapsler: 3–4 stk 3 gange dagligt. Væske: 10–20 dråber/2 ml 3 gange. Infusion: 1,5–2 g i 150 ml vand 3 gange. Te: 1,5–3 g tørret i vand 10–15 min 3 gange.
Mælketistel: Kapsler/væske/tinktur: 280–450 mg dagligt.

Interaktioner

Velsignet tistel: Forstyrrer cimetidin, famotidin, zantac, nizatidin (stimulerer mavesyre).
Mælketistel: Interfererer med allergimedicin, angstmedicin, kemoterapi, blodfortyndere, kolesterolsænkere (samme leverenzymer CYP450).