Bipol antenne: Design, driftsprincipper og anvendelser

En bipol antenne er en balanceret dipol med to kollineære ledende elementer, der føres differentielt i centrum.

Struktur

• To arme (λ/4 hver → total λ/2) føret i centrumsgap.
• Balanceret fodring (tvilling-ledning, eller balun + koaks).
• Ingen jordplan nødvendig (i modsætning til monopole).

Driftsprincip

• Vekstrøm på armene → strålande E-felt (bredsidet til akse).
• Strøm maksimum i centrum, nul ved ender; spændingsfordeling modsatte.
• Strålningsmønster: Donut-formet (omnidirektionelt i azimut, nulpunkter på akse).

Vigtige parametre

• Resonansfrekvens: f = c / (2 × L × hastighedsfaktor).
• Indgangsimpedans: ~73 Ω (frit-rum halvgolfes-dipol).
• Båndbredde: ~10–15% (tykkere elementer → bredere båndbredde).
• Gain: 2,15 dBi (vs. isotropt).

Anvendelser

• FM/TV-udsendelse (turnstile = krydsdipoler).
• RFID, NFC, trådløse sensorer.
• Referenceantenne (kalibrering).
• Faserede arrays (basiselement).

Varianter

• Foldet dipol (↑ impedans ~300 Ω, bredere båndbredde).
• Kort dipol (belastningsspoler).
• Ærm-dipol (integreret balun).

Simpel, fundamental, alsidig – dipol-familien er fundamentet for moderne RF-teknik.