Atypisk migræne: Symptomer, diagnostik og hvornår du skal søge læge

Hvad er atypisk migræne?

Også kaldet **migræne-varianter (MV)**. Migræneformer hvor symptomerne **afviger fra klassisk migræne** (ensidig pulsérende hovedpine + fotofobi/fonofobi). Kan mangle hovedpine helt (silent migræne) eller have motoriske/sensoriske symptomer der minder om apopleksi.

Vigtig advarsel

Ifølge "Migraines for Dummies": **Mange symptomer overlapper med livstruende tilstande**:

• Tab af koordination / ataksi
• Blegning / sensorisk tab
• Synsforstyrrelser / døbleseelse
• Talevanskeligheder
• Forvirring

**Læger vil ofte kræve udelukkelse af apopleksi, glaukom, aneurisme, tumor FØR migræne-diagnosen stilles.**

Typer af atypisk migræne

Type	Hovedtræk
Silent migræne (acefalmig)	Aura + andre symptomer – **ingen hovedpine**.
Vestibulær migræne	Svimmelhed/vertigo som dominant symptom (+/- hovedpine).
Hemiplegisk migræne	Motorisk aura (hemiparesi). Ofte familiær (FHM).
Abdominal migræne	Mave-symptomer (kvalme, opkastning, smerter) – lidt hovedpine. Børn.
Basilaris-migræne	Hjernestamme-symptomer (dobbeltretning, ataksi, dysartri).
Retinal migræne	Midlertidig blindhed/scotom i **ét øje**.

Familieanamnese

• Vis typer (især **familiær hemiplegisk migræne**) løber i familier.
• At vide om nære slægtninge har lignende symptomer **hjælper diagnostikken markant**.
• Genetisk test (CACNA1A, ATP1A2, SCN1A, PRRT2) kan bekræfte FHM.

Diagnostisk proces

1. Ingen enkelt test findes.
2. Diagnose stilles **ved udelukkelse** (diagnose per exclusionem):
3. Neurologisk undersøgelse.
4. MRI hjerne (udelukker tumor, apopleksi, MS, malformation).
5. EEG (udelukker epilepsi).
6. Øjenlægeundersøgelse (udelukker glaukom, retinal forstyrrelse).
7. Blodprøver (metabolsk, infektionsmæssigt).
8. Hvis alle negative + klassisk episodisk mønster + svarer på migræne-medicin → diagnostik stilles.

Tidsforløb – et nøgletræk

• Migræne (alle typer) er **episodisk**: Symptomer starter → bygger op → topper → aftager → stop. Periode uden symptomer imellem.
• Andre tilstande (tumor, degenerativ sygdom, kronisk subduralt hematom) er typisk **progressivt værre** eller **konstante**.
• Dette mønster er et stærkt diagnostisk værktøj.

Hvornår skal du til læge – AKUT?

• Første gang du oplever: Pludselig hemiplegi, talevanskeligheder, synstab, alvorlig svimmelhed, forvirring.
• Ændret mønster: Ofre anfaldene, mere alvorlige, længere varighed.
• "Thunderclap headache" (maksimal smerte på sekunder) – mistanke om subaraknoidalblødning.
• Hovedpine + feber + nakkestivhed – mistanke om meningitis.

Bedre at tjekke én gang for meget end én gang for lidt.