Forstå Kolesterol: Typer, Betydning & Sunde Niveauer

Identifikation: Hvad er kolesterol?

Kolesterol er en blød, voksignende substans i fedt i blodstrømmen og cellemembraner. Du har brug for noget kolesterol – det er en del af sunde celler, hormoner, hjælper med vitamin D-produktion og fordøjelse. Blod er vandigt, kolesterol fedtigt; de blander sig ikke. Da kolesterol ikke opløses i blod, er lipoproteiner nødvendige for transport. Lipoproteiner har en fedt yderskald med proteiner inde – som et kuvert, der bærer kolesterol mellem celler og i blodstrømmen. De to vigtigste for sundheden er LDL (lavdensitet lipoproteiner) og HDL (højdensitet lipoproteiner).

Betydning: God vs. Ond kolesterol

HDL = "god" kolesterol. Højt beløb er gunstigt, da det bærer kolesterol væk fra arterier og retur til leveren, hvorefter det udskilles. Højt HDL beskytter mod hjertesygdomme.
LDL = "onde" kolesterol. For meget LDL i blodet kan opsamle sig i arteries vægge, danne plaque, føre til forstoppede arterier (aterosklerose), øge risiko for hjertesygdomme og apopleksi. Når arterier forstoppes, får hjertet ikke nok ilt. Plaque kan knuse og danne propper: blokerer en artorie -> hjerteinfarkt; blokerer hjerne -> apopleksi.

Sunde niveauer

Læge kan tage blodprøver for at bestemme din risiko. LDL på 160 mg/dl = høj risiko. Ved kardiovaskulær risiko bør LDL være under 100 mg/dl eller lavere. Lægen hjælper med at fastlægge dit sunde niveau.

Kilder til kolesterol

To kilder: mad og egen kropp. Leveren producerer op til 1000 mg/dag. Kroppen producerer alt, du har brug for – indtag er ikke nødvendigt. Dyrefødevarer er højest i kolesterol: æggeblommer, kød, fjærkræ, helmælk, mejeri. Mættede og trans fedtsyrer hæver blodkolesterol mest. Plantebaserede fødevarer (grøntsager, frugt, frø, korn, nødder) indeholder intet kolesterol. American Heart Association anbefaler max 300 mg/dag for sunde, 200 mg/dag ved hjertesygdomsrisiko.

Livsstilsvalg og dårlige kolesterolniveauer

Øvelse øger HDL. Rygning sænker HDL -> større chance for LDL-blodpropper. Overvægt hæver LDL. Test er essentiel – højt kolesterol har ingen symptomer. Uden blodprøver ved du det ikke før hjerteinfarkt/apopleksi – for sent. NIH anbefaler test hver 5. år for over 20-årige. Læge kan anbefale hyppigere test.

Genetikkens rolle

Familiær hyperkolesterolemik: genedefekt fra fødslen, arvelig. Personer kan ikke fjerne LDL fra blod -> meget høje LDL (op til 600 mg/dl) allerede ved fødslen, tidlig hjertesygdom.

Behandling

Første trin: livsstilsændringer (kost, motion, rygeophør, stresshåndtering) – medmindre LDL er farligt højt. Virker livsstilsændringer ikke, forskriver læge kolesterolsænkende medicin.